Tilbage til 2014

Summer Camp 2014 veloverstået ..

18/07/2014

Plakat til skaerm1
BUD0687 BUD0686 ugeavisen0691 kopi

Summer Camp 2014  i Esbjerg er veloverstået ..

Stilhed. Glæde. Stolthed. Tomhed.

Esbjerg Taekwondo Klub har gjort det .. igen .. igen .. igen .. og bestået med bravur .. igen .. igen .. og atter igen.

Det blev en fantastisk uge her i Esbjerg, hvor DTaF’s officielle sommerlejr 2014 i dagene 5. - 11. juli blev afholdt og endnu en gang arrangeret af Esbjerg Taekwondo Klub.

Stilhed – fordi det efter dage med endda stor aktivitet nu er blevet ro over hele området, hvor i alt i underkanten af 800 taekwondoudøvere ellers har gjort deres til, at det hele summede af liv og glade dage. Selv regnormene er begyndt at dukke op på plænerne i området .. finito de la  musica og ingen risiko for at blive trådt ihjel af hoppende og sparkende individer .. så stille er der blevet .. :)

Glæde – fordi alt simpelthen gik over forventning. Njahhh .. såmænd kke over vores egen forventning i klubben, men vi var da meget glade for, at alt gik som smurt. Når Torben Madsbøll, vores meget ambitiøse og energiske tovholder for hele dette projekt, havde ”holdejerne” (repræsentanter for de tilmeldte klubber) siddende til ”morgenmøde” hver morgen kl. 09.00 – hvor ordet var frit og man kunne komme med ris/ros – ja, så var det jo nærmest ”pinligt”, da der udelukkende kun var ”ros” at tildele os som arrangører for stævnet. Man krummede som tilhører nærmest tæer, da det jo reverenter talt nærmede sig skamros – men glædeligt var det jo, at alle var tilfredse .. og så er man som arrangør også ganske godt tilfreds .. og glad i låget .. !

Stolthed – hvordan man end vender og drejer det, så bliver man jo stolt, når tingene kører, som man har planlagt og stort set alt går op i en højere enhed. Ingen ævle-bævle .. niksen biksen! Ingen surhed eller kritik fra deltagernes side. Se, så har man jo gjort noget rigtigt .. :)

Finn Larsen, klubbens formand siden 1987 og en af grundlæggerne af klubben, var synligt stolt – og det med rette. I hvilke andre danske klubber kan formanden knipse med fingrene .. og VUPTI .. så har formanden og hans nærmeste over 100 personer, der melder sig frivilligt .. ?

Det kan man KUN gøre i en klub, hvor dyder som loyalitet, klubfølelse, hjælpsomhed og stolthed over at repræsentere sin klub er fremherskende. Vi kan med næsten 40 år (2015) på bagen som klub sige, at det absolut er tilfældet hos os og det er vi MEGET glade for. Mange, mange TAK til alle de dejlige frivillige, der har gjort det muligt for os endnu en gang at sætte klubben og byen på landkortet. Uden jer .. ingen stævne. Så kort kan det siges!

Vores frivillige høstede ved morgenmøderne – og generelt rundt om på pladsen – endda megen ros for deres initiativ, fremtræden, hjælpsomhed og ikke mindst gode humør.

Jamen, er det ikke ”bare” .. sådan at stå for en Summer Camp? Næ, det er det faktisk ikke. Vi havde repræsentanter fra Forbundet gående hele ugen – som interviewede ”nøglepersonerne” om hver især deres kompetenceområder, da Forbundet gerne ville lave en slags ”drejebog”. I øvrigt et godt initiativ – og de flinke og entusiastiske repræsentanter for Forbundet havde nogle travle dage.

Vi håber, at de blev ”klogere” af det – vi besvarede velvilligt alle spørgsmål og gav gode råd, så godt som vi nu kunne. Vi er jo interesserede i, at ”andre” også kan finde ud af det, så det ikke hedder sig, at det ”kun” er os, det kan finde ud af det – næ, så selviske og egocentrerede er vi altså ikke! Vi er tværtimod interesserede i at dele ud af vores viden, så andre kan afholde Summer Camps … til glæde for os alle sammen … og ikke mindst til glæde for taekwondosporten i Danmark.

Selv havde vi en målsætning om, at vi gerne ville op på ”flere end sidst” i 2011, hvor vi satte europæisk rekord for en lejr med over 1.125 deltagere. Vi troede faktisk også på det, men vi må indrømme, at flere faktorer spillede ind:

a)   En sommerlejr skal afholdes samme uge hver gang (uge 29?), så man pr. automatik ved det i klubberne. Vi havde rykket lejren frem til uge 28.

b)   Vi havde ikke tænkt på, at vi lappede ind over Mick Jagger og Roskilde Festivalen.

c)    En aflysning året forinden ”kostede” på kontoen

Ærgerligt, men det er der ikke noget at gøre ved nu – vi sagde dog til os selv, at har vi sagt A .. ja, så siger vi også B .. og det skulle ikke gå ud over vores gæster, så vi ”sparede” ikke på noget i forhold til det kalkulerede deltagerantal.

Vi havde virkeligt gode instruktører på banen hele vejen rundt – den del stod næstformand Brian Andreasen i øvrigt for – og vi havde også den glæde i år at få besøg af en kvindelig instruktør, nemlig Anna Kim (5. Dan) fra Sydkorea, som tog kegler.

Maden får vi pr. tradition altid ros for – men der har vi jo også nogle fantastiske gode kokke, der forstår, hvad det vil sige at lave mad til sportsudøvere.

I det hele taget er det meget svært at nævne alle de kræfter, der hjalp til ved denne store succes – så det vil jeg undlade. Men mange ting blev selv nævnt af gæsterne – såsom først og fremmest de frivilliges engagement, hygiejnen – specielt på toiletterne – faciliteterne stillet til rådighed af vores gode samarbejdspartner Sport & Event Park, de gode ”EL-forhold”, aktiviteterne, beach volley banen .. ja .. selv en helikoptertur kunne det blive til – arrangeret af holdleder Martin Toby. Et par F-16 fly, der lige tog et par runder og hilste på, havde en af deltagerne på lejren såmænd også sørget for .. mange tak for det .. :)

Der var også gang i den ”hos Ulla” – hvor VM fodbold og Tour de France blev vist på skærmen .. og hvor musikken på festaftener blev styret af en DJ.

I det hele taget fornemmede vi rundt omkring på pladsen, at gæsterne hyggede sig gevaldigt, humøret var højt og at man var meget tilfredse med træningerne og de tilbud om træninger, der forelå! Tjahh .. hvad mere kan man som arrangør så ønske sig .. ?

Selv vejret havde vores PR ansvarlige sørget for – OK, de første dage var der måske lidt regn hist og pist, men på det tidspunkt kørte vores wi-fi måske ikke optimalt, men da der først kom hul igennem til vejrguderne over nettet .. tjahh .. så var det også på plads .. :)

Vi fik en rigtig god show-aften (”Fight Night”) at se – det er jo altid en fornøjelse at se, hvad Danish Demonstration Team har i ærmet til en sådan aften. De gjorde det fantastisk – mange, mange TAK til DTDT under ledelse af Bjarke Follin.

EFTER programmet var sammensat til Fight Night, syntes vores PR-mand (og det er altså mig, sagde hunden ..), at der manglede ”noget”. Vi opsøgte derfor Ky-Tu Dang (Do), som vi – sådan helt ”tilfældigt” - vidste sad i teltet. Der var kun en time til ankomsten af sponsorer/journalister og TV, der var inviteret til VIP treatment i ETK’s lokaler.

Heldigvis gik Do med til at ”lave lidt sjov og ballade i gaden” – og det stort set uden forberedelse – han ville ”bare finde på noget”, som han sagde, da han opsøgte mig en halv time senere .. mens gæsterne væltede ind i ETK’s lokaler.

En kæmpestor TAK til Ky-Tu Dang, der udover at være en spektakulær udøver også er en fantastisk entertainer med masser af appeal og personlighed .. meget flot .. og et gennemprofessionelt show .. en mand der af statur måske nok er en lille mand .. men som menneske .. og af sind og hjælpsomhed .. er en meget STOR mand.

Tomhed – ja, der bliver  jo unægteligt meget tomt, når alle gæsterne er rejst hjem. Der var ekstremt mange, der stoppede ved udgangen - og sagde mange tak for en  god lejr. Det varmede. Der bliver derefter tid til eftertænksomhed .. tid til refleksion og tid til at samle indtryk .. og ikke mindst tid til at samle tropperne samme aften ”i teltet”, hvor vi var over 100 frivillige fra Esbjerg Taekwondo Klub, der liiiiiiige skulle samles rundt om et par helstegte pattegrise og en lille én til ganen.

Formand Finn Larsen og ikke mindst tovholder Torben Madsbøll fik takket os alle sammen for en fantastisk indsats – og en rigtig god sommerlejr – ved den lejlighed.

MEN .. en sommerlejr uden ”jer derude” (som gæster) havde heller ikke været muligt! Mange, mange TAK til alles vores dejlige gæster, fordi I tog turen til Esbjerg. Vi håber, at I nød ugen lige så meget, som vi selv gjorde !

Vi fik også lige denne aftenstund takket Casper Regel (TEKNIK) mange gange for den fantastiske indsats, som han har leveret her i Esbjerg Taekwondo Klub – han rejser nu desværre tilbage til Sjælland. Vi er jo her i Esbjerg ikke ligefrem kendte for at være en teknikklub, men ikke desto mindre har vi fået Sofie Berggreen Jensen udtaget til det danske landshold under sommerlejren .. det har Casper Regel absolut en stor andel i .. og bliver han træt af sjællændere, står døren altid åben for ham her i Esbjerg Taekwondo Klub :) !

”Den, der har evnen – har pligten” … som vores tovholder Torben Madsbøll plejer at sige … med et skælmsk og til tider lidt provokerende smil på læben og så ved vi alle, hvad han mener ..

Nu håber vi så på, at ”andre” også har evnen .. og vi glæder os allerede :)

MANGE tak for denne gang til jer alle sammen – det har været en fornøjelse at se jer her i Esbjerg.

Good bye Summer Camp 2014

Welcome Summer Camp 2015

Esbjerg Taekwondo Klub
PR-mand Claus Bjelke