Tilbage til 2014

Sofie B. Jensen til Belgien Open

11/04/2014

DSC 3661

Sofie Berggreen Jensen fra Esbjerg Taekwondo klub deltog i weekenden sammen med Bruttolandsholdet i  Belgien Open 2014, som er stort internationalt stævne med landsholdsdeltagere fra blandt andet Østrig, Belgien, Finland, Tyskland, Kroatien, Holland, Norge og Schweitz.

Sofie Berggreen Jensen tog til Belgien med et klart mål om at blive en af de 8, som gik videre til finalen, og med Sofies flotte resultater i foråret med sølv- og bronzemedalje ved de 2 foregående stævner, var motivationen høj og udviklingen tydelig.

Sofie Berggreen Jensen deltog i gruppen junior 15 – 17 årige og hvor det danske bruttolandshold havde ikke færre end 8 deltagere repræsenteret, så der var kamp om pladserne. I gruppen deltog 29 teknikere fra flere nationer, hvilket gjorde den til stævnets næststørste gruppe.

For at komme i finalen skulle Sofie i første runde blive blandt top 15, derefter gik de en runde til og der fra 8 gik videre til finalen.

På selve dagen gik ikke alt efter planen og grundet EDB problemer blev gruppen 2½ time forsinket. Det er sådan noget, der altid udfordrer en udøver fysisk og mentalt. Sofie fandt også ud af, at banen ikke var som normalt. Måtterne var meget bløde og ujævne, hvilket var en udfordring for mange, men det var jo ens for alle.

Når et stævne ikke går som man forventer, kan der desværre ske små fejl, og når konkurrencen er så hård som den er i denne gruppe, kan den mindste fejl koste finale pladsen. Dette lærte Sofie, for efter at have gået en flot indledende runde, lavede hun desværre nogle tydelige fejl, som medførte, at hun fik en 10. plads.
Sofie endte derfor på en 10. plads af de 25 deltagere og i den interne danske konkurrence blev hun 6 af 8. Sofie var tilfreds med resultatet og kunne mærke sin fremgang. Sofie har lært på den hårde måde, hvad små fejl kan betyde - og dette har givet hende blod på tanden mod nye stævner og træningerne op til.