Tilbage til 2014

8 medaljer ved DM

01/12/2014

foto 5
foto 4 foto 3 foto 2 foto 1

DM 2014 i Odense - TAEKWONDO

Det var under ganske flotte forhold, de Danske Mesterskaber blev afholdt i Odense - og hvor Dansk Taekwondo Forbund bl.a. havde allieret sig med Odense Kommune/Udvikling Fyn, der var sponsorer, samt lokale klubber som Team Odense og Munkebo Taekwondo Klub, der var medarrangører af det store DM 2014.

Den store og flotte "Arena Fyn" var stedet, hvor det rekordstore DM blev afholdt med over 400 kæmpere/teknikudøvere samt ikke færre end omkring 1.000 ledere og tilskuere - og hvor der var plads til både teknikere/kæmpere under samme tag .. ganske flot og spændende!

Esbjerg Taekwondo Klub deltog ved DM 2014 i Odense med 9 teknikere samt 4 kæmpere - og det blev en dejlig dag for esbjergenserne, der havde gode medrejsende supportere med til at støtte, hjælpe, heppe og ellers bare gå til hånde med praktiske ting i løbet af dagen.

I alt blev det til 2 guld-, 3 sølv- og 3 bronzemedaljer til den traditionsrige klub fra Esbjerg, hvilket trænere og ledere var meget tilfredse med .. :-)

 

TEKNIK:

Sofie Berggreen Jensen - der i øvrigt er nomineret til Årets Talentpris i Esbjerg - gjorde jo stort set rent bord i de tekniske discipliner, som hun deltog i.

GULD:

(01) Sofie Berggreen Jensen, “Freestyle Mix Gruppen”.

(02) Sofie Berggreen Jensen, “Synkron Piger 15-17 år”

Dermed Dansk Mester 2014 i begge discipliner - meget, meget flot af den unge tekniker.

SØLV:

(01) Cecilie Toby, “Synkron Piger -14 år”.

Et meget flot resultat af den unge tekniker at være en del af “det næstbedste team” i landet.

BRONZE:

(01) Lotte Weltz og Selma Ciric, “Synkron Piger 15-17 år”.

Flot præstation af pigerne der - sammen med Maria Bendsen fra Vejle - var oppe mod meget stærke konkurrenter.

(02) Sofie Berggreen Jensen, “Individuel Piger -17 år”.

At slutte på 3. pladsen i dette selskab er fremragende. De to første 2 pladser og 4. og 5. pladsen blev besat af VM deltagere.

 

Udover ovennævnte medaljetagere stillede også Cecilie Frostholm, Angelina Luu, Laura Toby, Nadia Hansen og Peter Nguyen op ved DM i deres respektive discipliner for deres pågældende aldersgruppe og bæltegrad - men de lå desværre ikke inden for medaljerækkevidde trods meget entusiastiske og gode indsatser.

Trænerne Henrik Ravn og Peter Nguyen samt holdleder Martin Toby var meget, meget glade efterfølgende - der var hele vejen rundt tale om flotte og solide præstationer af de unge udøvere og året 2014 må generelt siges at være blevet aflsluttet med et brag af flotte præstationer for Esbjerg Taekwondo Klubs unge teknikere, der i den grad viste lovende fremgang for de dygtige udøvere.

 

KAMP:

SØLV:

(01) Rikke Bergmann

(02) Ayda Jameian

BRONZE:

(01) Ilia Jameian

 

Rikke kæmpede en god finalekamp, som hun dog tabte marginalt - mens Ayda desværre tabte finalen, efter ellers at have vundet ganske komfortable sejre i de indledende runder.

Ilia var ellers fuld af selvtillid, før han gik ind til semifinalen. Han havde jo kæmpet ganske overbevisende i indledende kamp og førte da også i sin semifinalekamp efter de første 2 omgange, men det var altså ikke nok på denne dag, hvor hans modstander i slutningen af kampen fik sat nogle afgørende point ind og løb med sejren.

Mikkel Andersen leverede en flot kamp, som han dog tabte knebent - han nåede på denne dag desværre ikke frem til de afgørende kampe.

Fra udøverne og lederne skal lyde en stor TAK til forældre samt andre fra klubben, der havde taget turen til Odense - dejligt med støtte og support når nerverne måske hænger lidt uden på tøjet .. :-)

Fin, fin dag for klubben - og det syntes trænerne for kampholdet, Otto Larsen og Abbas Jameian da også, da de jo kunne se, at de unge kæmpere havde rykket sig siden sidste stævne.

 

MVH/ETK-pr