Tilbage til 2020

Sølvmedalje ved G1 Stævne til Jana Rajani

25/02/2020

IMG 2431
IMG 2430 image2 image0

Sølvmedalje til Jana Rajani ved G1 stævnet i Helsingborg ..

Esbjerg Taekwondo Klub havde sendt to deltagere til det store, internationale G1 stævne i Helsingborg, som er et såkaldt ”KVAL-STÆVNE”, der giver adgang til de helt store turneringer – og begge unge kæmpere kunne derfor ikke selv være med ved klubbens eget ”Esbjerg+ Cup” stævne, der på samme tid blev afholdt her i Esbjerg ved EFI Hallerne.

Camilla Retzlaff Hvass tabte sin første kamp til en bedre modstander – det var fair nok – og det var der ikke så meget at gøre ved. Når man taber til en god modstander, der har været deltager ved de helt store turneringer, og endda har gjort det godt dér, tja .. så må man bare lette på hatten .. og hoppe op på hesten igen.

Hun gjorde, hvad hun kunne – på dagen var det ikke nok, men der kommer jo andre stævner, så Camilla kigger allerede fremad .. :-)

Jana Rajani kæmpede en rigtig god semifinale – hvor han vandt med de overbevisende cifre 37-16.

Finalen mod den ukrainske kæmper styrede Jana Rajani fra start til slut .. og så alligevel ikke. 

Det var dæleme ærgerligt .. ja, det var .. !

Jana førte 10-9, indtil der blot manglede 2 sekunder af kampen – hvor han så desværre fik et minuspoint, hvorefter stillingen på lystavlen viste 10-10.

Så tæt på .. og alligevel så langt fra ..

Kampen endte derved i ”Golden Point” .. og desværre scorede ukraineren det første (og dermed afgørende) point, hvorefter kampen var ”over and out”.

Skuffelsen stod malet i ansigtet på Jana Rajani umiddelbart efter kampen – men når han først lige får skuffelsen lidt på afstand, vil han trods alt med stolthed tænke tilbage på dette internationale G1 stævne, hvor han gjorde en rigtig god figur.

Jana Rajani kunne rejse hjem fra Helsingborg med en flot sølvmedalje om halsen – det var stort, det var flot og det skaber forhåbninger om store resultater i fremtiden.

Et stort TILLYKKE til Jana med det flotte resultat og de flotte kampe .. som trænerne i Esbjerg fulgte tæt og med spænding via YouTube!

Godt kæmpet af jer begge to .. og velkommen hjem .. !

Allerede næste weekend tager begge kæmpere afsted til GERMAN OPEN – de ønskes Good Luck af hele klubben .. :-)

 

MVH/

Esbjerg Taekwondo Klub/PR

Claus Bjelke, mob ph 40270099

claus@bjelke