Tilbage til 2019

Fejring af Esbjergs Mestre 2018

12/02/2019

IMG 20190208 210949

”IDRÆTSFESTEN” – Fejring af Esbjergs Mestre

 

Tja, så var det igen tid til at fejre Esbjergs Mestre – og denne gang var der 77 mestre, der skulle fejres ved arrangementet i Musikhuset.

Der var tale om danske mestre, nordiske mestre samt enkelte verdensmestre, der skulle festes for .. :-)

Fra Esbjerg Taekwondo Klub deltog først og fremmest Cecilie Ladefoged, der havde vundet DM i 2018 – og det var jo ikke første gang, at Cecilie var med til dette arrangement .. oorrrrkkkk nej, hun er da blevet fejret før, både for danske mesterskaber samt nordiske mesterskaber .. så det …

Med sig havde hun sin far, Ivan Jacobsen – derudover var klubbens formand Finn Larsen til stede sammen med Lone Larsen.

Trænerne Tina ”Bjørnemor” Højbjerg Sørensen og Dennis Christensen skulle da også være med til at fejre den kønne pige.

Man forstår jo ikke, at en så sød og smilende pige kan dyrke taekwondo og være ”så ond” inde i ringen. Hvorfor spiller hun ikke blokfløjte .. eller er med i en sød, dansk spillefilm .. ”Smilende Cille” .. eller noget ..?

Altså .. kan man smile så  meget og så alligevel sparke folk halvt i smadder?

Tja .. det kan man åbenbart godt .. endda så godt, at man bliver dansk mester.

Nemlig … og det var derfor, vi var her .. for at fejre den mester, som Esbjerg Taekwondo Klub leverede til årets arrangement .. :-)

Borgmester Jesper Frost Rasmussen bød velkommen i foyeren – hvor forretten i øvrigt også blev nydt – hvorefter hovedretten og desserten blev serveret i Store Sal, hvor selve ”showet” efterfølgende så løb af stablen ..

Jeps – der var faktisk mange fine indslag: Knalddygtige unge mennesker fra Outtrup Power Tumbling (dog i foyeren under forretten), sangerne Mette Hebsgaard og Hans Vincent, Berit Borgs Dansecenter, Violinist Annelene Toft og DJ Kristian Ladefoged (nej, ikke Cecilies bror ..), sanger Emma Skov fra ”7-kanten”, dansere fra ”7-kanten”, MIddlename Mississippi, Cykelakrobaterne fra Trialaction, MGK-elever fra Rytmisk Workshop .. så der skete jo noget hele tiden oppe på scenen.

Der var 3 nominerede til ”IDRÆTSPRISEN” – EFB, Estavana Polman (håndbold) og Niels Kristian Iversen (kaldet Puk, speedway) – og den pris løb NK Iversen med.

Sjov og humørfyldt pige .. hende Estavana Polman .. hurtig i replikken, et glimt i øjet .. og hun kom da også til at kalde sportsgrenen speedway for speedskating til stor moro for tilskuerne og Niels Kristian Iversen, der i øvrigt stort set kun kaldes Puk .. eller "Korskroens Konge" ..

Årets Idrætspris gik til Puk .. som tangerede navnkundige Ole Olsens 7 DM titler.

Her tryllede den altid fremragende og veloplagte ”toastmaster” Thomas Kristensen nemlig lige en kanin op af hatten .. yes, nemlig .. for Ole Olsen var til stede i Musikhuset og holdt en fin tale. Det kan han altså, ham den lune sønderjyde .. han er da noget af det mest joviale, man kan støde ind i ..

Og hvem husker dog ikke Ole Olsen? Tankerne går tilbage til Ullevi Stadion i Gøteborg, hvor han hentede VM titlen til Danmark i 1971.

Hele Danmark var i en euforisk stemning .. ligesom ved det næsten overståede VM i håndbold .. så stort var det ..!

Han vandt i øvrigt også VM på Wembley Stadium i 1975 og 1978.

”Lederprisen” gik til Niels Rosendahl fra Ribe Boldklub. Han har dæleme også ydet et stort stykke arbejde for den klub – så helt, helt fortjent.

”Hall of Fame” – tja, det var vel ingen overraskelse, at mesterbokseren Søren B. Thomsen kom med i det fine selskab .. det måtte jo ske, før eller siden, så det kan der næppe være indvendinger imod.

Det var bare så velfortjent .. Søren B. har, om nogen, dæleme sat Esbjerg på landkortet!

Søren vandt DM 8 gange (1978/1985) og var et meget stort sportsnavn i Esbjerg.

Vi fra Esbjerg Taekwondo Klub havde nogle meget hyggelige timer sammen i Musikhuset – og det er jo en rigtig god tradition man har, hvor man i nogle timer fejrer de mennesker, der har hentet et flot mesterskab hjem til sig selv, til deres klub og ikke mindst til byen Esbjerg.

Og sådan skal det være .. tillykke til alle Esbjergs mestre og ikke mindst et stort TILLYKKE til vores egen "Smilende Cille" .. Cecilie Ladefoged ..

 

MVH/

ETK-PR

Claus Bjelke