Tilbage til 2019

DM 2019 i Skanderborg

26/11/2019

IMG 2225
IMG 2226 IMG 2231 IMG 2234 IMG 2236 IMG 2238 IMG 2452 IMG 2449 IMG 2450 IMG 2451 IMG 2235

FLOT DM AF ESBJERG TAEKWONDO KLUB … 

Esbjergs kamptrænere Tina Højbjerg Sørensen og Dennis Christensen havde taget 9 kæmpere med, mens tekniktræner Lotte Weltz ligeledes havde taget 9 udøvere med - de unge taekwondoudøvere stillede hhv. op i disciplinerne KAMP og TEKNIK ved DM i Taekwondo.

Det blev en rigtig, rigtig god dag for de esbjergensiske udøvere i både kamp og teknik, der i alt kom hjem til Esbjerg med 5 guld- 4 sølv- og 2 bronzemedaljer i bagagen.

I alt havde ca. 350 udøvere fra det ganske land sat hinanden stævne ved dette års Danske Mesterskaber, der blev afholdt i smukke Skanderborg - og forholdene ved “Fælleden” i Skanderborg var ganske enkelt sublime ved dette års mesterskaber, der i øvrigt var godt arrangeret .. !

Ærgerligt er det dog, at der med tiden synes at være en tendens til, at deltagerantallet ved et DM falder – superærgerligt er det f.eks. at se, når der er så få tilmeldte pr. vægtklasse i disciplinen KAMP, hvor det for ikke ret mange år siden var ganske naturligt, at der måske var 10-15 kæmpere tilmeldt en vægtklasse .. altså .. udover at det devaluerer betydningen af at være “Dansk Mester”, er det jo hamrende trist for sporten som sådan ..?

Det er dæleme da heller ikke ret morsomt at blive “fejret” som Dansk Mester .. uden kamp .. hvem gider det?

Og det er da også ekstremt synd for den seriøse deltager, der træner hårdt, stiller op til DM, går 100 pct ind for sportsgrenen .. for derefter at stå dér og spejde langt efter modstandere ..?

Anyway .. for os som klub gik dagen faktisk over alt forventning – de unge udøvere gav alt, hvad de havde i sig og de kunne alle være deres indsats bekendt .. og mere til .. :-)

 

KAMP:

Guld (danske mestre): Jana Rajani, Eman Curovac, Camilla Retzlaff Hvass

Sølv: Ramya Rajani, Julie Andersen, Patrick Andersen og Christina Nissen

Bronze: Anna Van Ahn Olsen

 

Jana Rajani og Eman Curovac gjorde det fremragende i deres respektive finaler, som de styrede fra start til slut, og de vandt begge deres finaler med de overbevisende cifre hhv. 24-14 og 25-13, så i begge finaler kunne man i dén grad tale om klasseforskel.

Der blev i disse kampe vist rigtig god taekwondo og ikke mindst en ukuelig figthervilje.

Der var tju-bang (Bruce Lee .. go home) og man kom hele følelsesregistret igennem. Ikke mindst ved at se den forløsning, den glæde, den stolthed .. som begge de unge kæmpere viste.

De var ligeledes dybt taknemmelige .. de fløj efter deres respektive kampe om halsen på deres “coach” -  Bjørnemor Tina Højbjerg Sørensen - som også var synligt rørt over sine “bjørneunger” ..

Ramya Rajani vandt sine to første kampe på bedste vis, men desværre tabte hun finalen, da hun mistede troen på sig selv. Træneren var dog ganske godt tilfreds med hende – og det samme var tilfældet med Patrick Andersen, der mødte en “gammel rival”, som han tidligere har tabt stort til .. men som han ved DM kun tabte 6-10 til.

Julie Andersen startede som lyn og torden i sin første kamp, som hun vandt 42-0. At gassen så siden hen gik af ballonen i finalen, er der måske ikke så meget at sige til, eftersom modstanderen her var hende, der ved Cadet EM vandt bronze .. :-)

Christina Nissen, som stillede op som veterankæmper, mødte på dagen en kæmper, der var bedre .. enkelt nok .. fair nok .. cool nok ..

Anna Vân Ahn Olsen nåede slet ikke at komme op i gear. Nervøsiteten tog over .. og sådan er det jo en gang imellem .. but don’t worry, be happy .. vi ved jo alle godt, at hun kan, så ingen tvivl om at hun kommer stærkt tilbage .. :-)

Mads Abildgaard kom desværre ikke helt i gang på dagen – det er dog en sej gut, vi her taler om, så han kommer igen ..

 

TEKNIK:

Guld: Sofia Van, Heidi Falk Langmack

Bronze: Jakob Al-hamdani

 

Sofia Van er blot 12 år - og fik en lille, ekstra julegave på dagen .. hun blev, sammen med Jakob Al-hamdani, indlemmet og udtaget til bruttolandsholdet i TEKNIK .. ganske flot af de unge teknikere .. TILLYKKE .. !

 

Iflg. Coach Lotte Weltz gjorde teknikerne det rigtigt godt .. så Lotte var godt tilfreds.

Sofia vandt med sin gruppe i "Team" guld, mens hun gik videre til finalen i “individuel”, selvom hun lige var rykket op - i en ret hård gruppe endda ..

Angelina knækkede koden og slog flere af sine gamle konkurrenter og gjorde det fint i finalen ..

Lotte Weltz selv gik i finalen med flotte point – cool nok, når man tænker på, at hun også skal “holde styr” på gruppen (som coach) ..

Poom-pigerne var – som altid – i en hård gruppe. Freja viste gode resultater i sin kumgang debut, Isabelle genfandt balancen og Annastacia lukkede og slukkede stævnet med en flot præsentation ..

 

I det hele taget er det mere end svært at komme på podiet for teknikerne, da de ganske ofte er oppe imod landsholdsudøvere og her skal man - som en lille krølle på halen – jo tænke på, at Danmark er blandt de førende nationer, når der afvikles både VM og EM.

 

Et meget, meget flot DM af de unge udøvere fra Esbjerg Taekwondo Klub .. der i øvrigt gjorde det så godt, at deres indsats medvirkede til, at Esbjerg Taekwondo Klub sluttede som den 5. mest vindende klub ved dette års DM.

Altså .. don’t worry .. be happy .. :-)

 

Med venlig hilsen

Esbjerg Taekwondo Klub

PR/Claus Bjelke

 

PS: Lige en stor TAK til AnneSofie Dal Eriksen, der tog nogle ganske gode billeder, som jeg tillod mig at "låne" nogle af .. :-)