Tilbage til 2017

Sofie Berggreen EUROPAMESTER

09/05/2017

FullSizeRender 24
FullSizeRender 25 FullSizeRender 26 IMG 2483 IMG 2482 IMG 2488

 

EM GULD & EM BRONZE samt VM Bronze til Sofie Berggreen Jensen !!!

I sportens verden ser man nu og da sportsudøvere, der gang på gang forsøger at “tale sig op” og ellers ved enhver lejlighed prøver at promovere sig selv .. det være sig over for klubkammerater og ledere, såvel som over for pressen.

Hvor er det da dejligt befriende, når man så møder en sportsudøver som den nykårede EM guldvinder samt EM bronzevinder & VM bronzevinder fra Esbjerg Taekwondo Klub, der er gjort af det helt rette stof – og som altså står som en skærende kontrast til føromtalte sportsudøvere, der i øvrigt i Esbjerg Taekwondo Klub ret hurtigt med sikkerhed ville “blive rettet til” af klubbens meget fornuftige ledere .. :-)

En ung sympatisk pige, der stille, koncentreret og meget målrettet arbejder hen mod sine mål – uden de store dikkedarer, uden at gøre det store væsen af sig. Altid glad, smilende og imødekommende og i balance med sig selv og sine omgivelser.

Man bliver bare SÅ glad i låget som klubmand, når en person af den kaliber får succes og får opfyldt de ambitioner og når de mål, som hun har sat sig - og man kan kun have den dybeste RESPEKT for præstationen og ikke mindst for mennesket med de gode værdier bag præstationen.

The name is Berggreen … Sofie Berggreen ..

D. 6. maj deltog Sofie Berggreen ved dette verdens første udendørs taekwondo VM stævne - “1st WTF World Taekwondo Beach Championships” - der blev afholdt på ferieparadiset Rhodos.

Sofie Berggreen klarede det sammen med sine to teamkammerater - Chelina Rose Larsen & Nikoline Dalgaard Frølich – helt fantastisk og de endte med at vinde VM bronze i disciplinen "Senior Dame Team 18-30 år".

Hold da heeeeeelt op - en bedre gave kunne den sympatiske og meget beskedne esbjergenser næppe have ønsket sig på sin 20 års fødselsdag ..? :-)

Store nationer som Kina og Vietnam endte øverst på podiet - men fantastisk af Danmark og de unge piger, der i det stærke felt kunne gøre sig gældende .. !

BONUS INFO: VM vil i fremtiden bestå af det årlige, traditionelle VM (som man har kendt det i årtier) såvel som af dette (nye) udendørs VM Beach stævne, som i øvrigt kommer på programmet til World Beach Games næste gang i San Diego (Cal., USA) i 2019, hvor taekwondo bliver introduceret.

Der er altså tale om et nyt VM tiltag – eller supplement, om man vil.

D. 8. maj deltog Sofie Berggreen så ved det traditionelle EM stævne I TEKNIK, der også foregik på Rhodos. Sofie stillede op i disciplinen “Individuel Freestyle, under 30 år”.

Og ja da.. der var dæleme mere i godteposen fra den unge Sofies side, meget mere … uhadadadada ..

Det blev en KÆMPESTOR dag for Sofie Berggreen, der endte øverst på podiet som EUROPAMESTER .. guld til Sofie, guld til Danmark, guld til Esbjerg Taekwondo Klub .. herligt, herligt .. :-)

Som om det ikke var nok .. tja, så vandt hun dæleme også en EM bronzemedalje, da hun sidst på dagen sammen med sine føromtalte team-kammerater stillede op i disciplinen "Team Female".

Jamen, det er jo helt forrykt .. dette her .. :-)

I klubben er vi helt euforiske, det er den første GULDmedalje ved et EM siden 1990, hvor navnkundige Anne Mette Christensen (der også vandt OL Guld i 1988) brillerede i disciplinen KAMP.

Det er en kæmpe præstation - no more, no less. Respekt!

At Esbjerg Taekwondo Klub nærmest "kun" er kendt som en decideret kampklub, sætter kun Sofies præstation i relief .. :-)

Tillykke Sofie, tillykke Danmark, tillykke Esbjerg Taekwondo Klub ..

 

PR/Claus Bjelke

Esbjerg Taekwondo Klub

claus@bjelke.dk