Tilbage til 2016

Sensationel ETK deltagelse ved VM i TEKNIK

22/09/2016

IMG 15
IMG 1201

Endnu en historisk milepæl i Esbjerg Taekwondo Klubs over 40-årige historie er nået - Sofie Berggreen til VM i Peru.

Esbjerg Taekwondo Klub har altid været kendt (og frygtet) som en decideret kampklub - en klub, der har hjembragt utallige medaljer og mesterskaber til byen og 10 år i træk ved DM var Danmarks mest vindende klub. 

Af internationale resultater kan her nævnes OL guld-, OL sølv-, VM sølv-, VM bronze-, EM guld-, EM sølv- og 12 EM bronzemedaljer ..

Esbjerg Taekwondo Klub er dog nu efterhånden også ved at være i vælten udi de tekniske discipliner, hvilket først og fremmest skyldes ganske fornemme præstationer af Sofie Berggreen, der - imod alle odds - har formået at sætte Esbjerg på både land- & nu verdenskortet ..

Da Sofie Berggreen vandt EM bronzemedaljer i 2015, var det klubbens første int. medaljer i “TEKNIK”.

Da Sofie Berggreen vandt det Nordiske Mesterskab i 2016, var det klubbens første NM guldmedaljer i “TEKNIK”.

Da Sofie Berggreen blev udtaget til VM i Peru i 2016, var det klubbens første udtagelse til et VM i “TEKNIK”.

Sofie Berggreen har siden sin debut (ved et stort stævne) som 18-årig ved EM i Serbien i 2015, hvor hun vandt 2 bronzemedaljer, stillet op ved mange internationale stævner, hvor hun har gjort det aldeles fremragende .. nævnes kan 2 x guld ved NM 2016 (klubbens første NM medaljer i teknik i øvrigt ..), 3 x guld ved “President’s Cup i Bonn”, 2 x guld ved “Berlin Open”, guld ved “German Open” ..  blot for at nævne nogle af dem .. og er givetvis også som en belønning for disse meget flotte resultater blevet forhåndsudtaget til at repræsentere Danmark ved EM 2017 allerede nu.

Når flyet med det danske bruttolandshold torsdag d. 22. september letter mod Peru, hvor “10th WTF World Taekwondo Poomsae Championships 2016” i dagene 29. sep - 2. okt. skal afholdes i hovedstaden Lima, er det altså med esbjergensiske Sofie Bergreen ombord .. og jo, hun ser MEGET frem til denne vildt spændende udfordring ..

Sofie Berggreen stiller op i de tekniske discipliner “Freestyle Individual” & “Freestyle Team” ved VM 2016 i Peru.

Fra klubbens side ønsker vi denne gennemsympatiske og yderst ambitiøse, unge pige en stor oplevelse og et godt VM.

Vi krydser fingre .. yep, det er lige det, vi gør .. :-)

PR/Esbjerg Taekwondo Klub

Claus Bjelke