Tilbage til 2016

Esbjerg Plus Cup 26. feb.

02/03/2016

FullSizeRender 6

Esbjerg Plus Cup – 27. Feb. 2016

Der var et rekordstort fremmøde til Esbjerg Plus Cup stævnet – hvor både teknikere og kæmpere havde sat hinanden stævne. Faktisk var stævnet, med sine 395 tilmeldte udøvere, antalsmæssigt større end De Nordiske Mesterskaber ..

”Normalt” ville man på denne side skrive en hel del ord i forbindelse med stævnet – men det har jeg valgt ikke at gøre .. :-)

I stedet for, synes jeg, bør man hylde kollektivet – for det er da vildt fantastisk, at man i Esbjerg Taekwondo Klub bare knipser med fingrene .. og vupti .. så er en hel hær af frivillige på plads. 

Man påtager sig i klubben at afholde et stævne – og det gør man i øvrigt kun, hvis man mener, at man levere et godt og kvalitativt produkt – og straks derefter bliver opgaverne uddelegeret.

Formand og øversbefalende Finn Larsen tager kontakt til sine officerer – umiddelbart herefter er general, majorer, kaptajner, løjtnanter og alle de vilde krigere på plads. Sikke da en hær man kan mobilisere – ret imponerende faktisk – og som de dog derefter buldrer afsted resten af dagen .. hele vejen igennem med ”Ordnung muss sein” .. pro-aktive, smilende, venlige og meget servicemindede.

Køkkenet var en slagmark .. dybt imponerende hvordan man dér vandt terræn og – udover maden – leverede en service, der efterfølgende afstedkom diverse mega-positive kommentarer på mails fra tilrejsende gæster, dommere og andet godtfolk .. men hva’ .. for os esbjergensere var der intet nyt under solen der .. vi ved jo, hvordan det er, når Lone Larsen, Heidi Antonsen og de andre gæve piger styrer slaget i et feltkøkken .. :-)

Generalen – i dette tilfælde personificeret ved stævneleder Tommy Larsen – var hamrende stolt efterfølgende. Måske også lidt forfjamsket. Njahh, lidt kåd måske endda. Havde han været københavner, havde han nok svælget sig rundt i den megen ros .. men niksen biksen .. den jyske general stod stolt oprejst, skuende ud over kampladsen ..  og nød sejrens sødme .. måske med et bette smil om læben, hvis han nu i dagens anledning sku’ strække sig langt .. :-)

Jo, men var der ikke stævne .. og hva’ med resultater, spørger den opmærksomme læser af disse ganske få ord så ..?

Jo .. jo .. vi vandt da et par guldmedaljer og så’n .. men i dag er det altså ikke det, der skal skrives om. Der var da også tale om ret markante forbedringer over hele linjen, hvis vi sammenligner indsatserne med sidste år ved samme tid .. og det var dæleme primært det, der glædede trænerne MEGET ..!

Lidt negativt var der også på dagen .. men desværre ikke noget, vi som klub kunne gøre noget ved .. om end det er os som klub, der står tilbage med aben. Stævnet blev forsinket, flere timer faktisk.

Det er ikke første gang, det sker – næppe sidste gang heller.

Hvorfor ind i hele hule (osv.) sørger man ikke for ”at stille grejet op” aftenen før, således at ALT er prøvet af og .. BIIIING .. står klart til stævnestart kl. 09.00?

Hvis det er, fordi man er ”bange for tyveri af det opsatte udstyr", kunne man jo fra DTaF side forlange, at der skal sættes nattevagt på .. det er godt nok ”møj træls”, at tingene ikke virker til det aftalte tidspunkt om morgenen .. og 400 mennesker står dér og glaner ..?

Det MÅ absolut kunne gøres bedre - og burde absolut være noget, man skal arbejde lidt på!

Det kan dog ingenlunde ødelægge glæden ved at have oplevet en god dag og et godt stævne.

Der skal hermed fra generalstaben hos ETK lyde en kæmpestor TAK til hele den hær af fantastiske frivillige, som tilmelder sig .. uden jer .. intet stævne ..

Havde hele hæren under krigen i 1864 bestået af soldater som jer, var krigen nok aldrig tabt .. :-)

Men .. nu man tænker over det .. så var måske godt nok, at vi tabte krigen i 1864, for ellers var Esbjerg jo aldrig blevet projekteret i 1868 .. og havde aldrig eksisteret .. og der havde ikke været hverken en havn eller en by her .. eller en klub, der hed Esbjerg Taekwondo Klub :-)

Når jeg bevidst har valgt ikke at skrive ”noget om stævnet” i dag, handler det også om, at jeg så en fremragende FB besked fra træner Heidi Jepsen ..

En besked, der - med ganske få ord - sagde meget mere end en helt masse ord ..

”MEGA stolt træner er hjemme igen efter en lang, men god dag! Hjertet er fyldt med stolthed over alle de unge menneskers præstationer – de er det hele værd :-)”

Kan det siges bedre .. eller smukkere ..?

Næ, det synes jeg da heller ikke ..

MVH/ETK-pr mand Claus Bjelke