Tilbage til 2015

Munkebo - teknik 07. feb

09/02/2015

MEGET flot gået af teknikerne fra Esbjerg .. !

D. 7. Februar 2015 deltog teknikerne fra Esbjerg Taekwondo Klub ved et Teknik stævne i Munkebo – og klubben mødte da talstærkt op, må man sige, idet hele 7 udøvere, sammen med en del forældre, tog turen til Munkebo.

Selv klubbens ellers meget stærke kort, der dog på dagen ikke kunne deltage på grund af en skade, kom humpende ind i hallen for at heppe på sine holdkammerater … Sofie Berggreen, den stakkels pige, gjorde nemlig sin yndefulde entré på krykker .. :-)

Allerede fra morgenstunden var der højt humør og stor kampgejst at spore på holdet – noget kunne tyde på, at det ville blive en rigtig god ”Esbjerg-dag” .. og JEPS .. det blev det!

Ud af 8 grupper - som klubbens 7 deltagere deltog i - blev det i alt til medaljer i de 7 grupper – og det var slet, slet ikke så ringe endda .. for nu at sige det på jysk.

Selma Ciric og Peter Nguyen vandt GULD i disciplinen ”MIX”, hvorefter de begge efterfølgende hentede SØLV i de individuelle discipliner – meget flot.

I samme disciplin som Peter Nguyen stillede også Andreas Gregersen op – i øvrigt første gang han stillede op til et teknikstævne -  og saftsuseme og ikke han endte på en flot BRONZE plads.

Cecilie Toby og Nadia Hansen præsterede også flot i deres gruppe, hvor de hentede henholdsvis SØLV og BRONZE – flot gået af pigerne.

Lotte Weltz, der var med i en meget intens gruppe, som først blev afgjort i allersidste sekund, formåede at præstere så godt, at det endte med en BRONZE til hende.

Nytilkomne Malthe Husum leverede på dagen en ganske overbevisende indsats – desværre rakte det for ham på dagen kun til en 4. plads .. men flot var det altså alligevel.

Det blev faktisk en rigtig god dag for teknikerne fra Esbjerg – god stemning, mange udøvere, gode resultater, flot fremmøde af forældre/supportere, en glad træner Morten Hansen .. og .. en på dagen sjældent passiv dansk mester, Sofie Berggreen, der måtte humpe rundt på sine krykker .. men hun kom, hun så, og hun kunne applaudere sine noget mere mobile klubkammerater .. :-)

Fin, fin dag ..

(PS: Ingen billeder modtaget)

ETK/pr

Claus Bjelke