Tilbage til 2015

40 års jubilæum - reception/fest

17/09/2015

IMG 8235
IMG 8347 IMG 8121 IMG 8229 IMG 8251 IMG 8144 IMG 8152 IMG 8196 IMG 8276 IMG 8140

Reception – Esbjerg Taekwondo Klub 40 år

Jo, det er da længe siden .. 40 år siden .. det var dengang, hvor nogle håbefulde, unge knægte med ”orange bælter” bundet rundt om deres spæde, adrætte og maskuline six-pack maver i 1975 startede klubben op. Navne som Finn Larsen, Otto Larsen, Bill Bønning, Allan Dakin og Kim Lehman kan da her straks nævnes – og sidstnævnte blev efterfølgende i øvrigt den første formand i den klub, som sidenhen skulle komme til at betyde så meget for så mange mennesker.

Det skulle da fejres .. om end det med six-pack maverne nu var en saga blot .. :-)

Lørdag d. 12. september havde klubben derfor inviteret til 40 års jubilæum i EFI Hal 2, hvor gæster fra nær og  fjern kom forbi til en hyggelig eftermiddag .. dejligt var det at se, at vel 175/200 personer (iflg B1 var der helt præcist 178:-) med relation til klubben kiggede forbi og nød dagen sammen med os.

Der var pyntet fint op – jo, jo .. festudvalget med Mette Larsen & ”Bette Myg” (Sabine K. Pedersen) i spidsen havde haft travlt – og der var da absolut også nok at spise til de fremmødte gæster. Det var jo heller ikke første gang, Lone Larsen og Heidi Antonsen, sammen med Lars Kok, stod med det overordnede ansvar for maden til et arrangement :-)

Rundt omkring i lokalet summede det af liv .. gamle bekendte mødtes og talte om ”gamle dage”, nye bekendtskaber opstod, der var aktiviteter for børn arrangeret af Heidi Jepsen. Brian Asmussen havde fået arrangeret, at dvd/film/billeder stille kørte i baggrunden og at nostalgiske 30-40 årige billeder lå fremme til beskuelse. Heino & Brian Andreasen (hvem ellers) sørgede for, at der var gang i ølhanen .. tja .. det kørte jo meget fint det hele .. alt imens Finn Larsen, klubbens endda meget populære formand siden 1987, stille og roligt som en anden ”Godfather” med det store overblik gik rundt og tog sig pænt af sine gæster.

Klubbens to hovedsponsorer, Torben Backs fra Vestjysk Bank og Thomas Sandholdt fra TS TECH, kiggede også forbi .. det samme gjorde byens flinke og sympatiske viceborgmester Jesper Frost Rasmussen .. samt mange andre også.

Dorthe Hansen fra DTaF overrakte klubbens formand et såkaldt ATK (Aldersrelateret Trænings Koncept) diplom .. dvs at vi er certificerede i at tilpasse træningen efter den aldersgruppe, der er på holdet. Noget, som kun 5 klubber i Danmark er.

Mads Abel og Rikke B havde lige fået banket en fin opvisning op og nogle af de unge mennesker fra klubben fik dermed vist noget at det, som de havde trænet på  .. det havde de det jo helt sjovt med .. og det havde vi andre så sandelig også .. altid dejligt med lidt action på en så festlig dag .. :-)

Alt i alt blev det til nogle ganske fornøjelige timer den eftermiddag i EFI Hallen og vi var som klub meget glade for den gode stemning samt det store fremmøde .. fra klubbens side skal hermed lyde en stor TAK til de fremmødte for at gøre dagen festlig for klubben på denne store dag .. og ligeledes mange TAK for de modtagne gaver.

Ikke mindst skal der også lyde en KÆMPESTOR tak til alle de frivillige og hårdtarbejdende klubmedlemmer, som gang på gang giver en hånd med, når det er påkrævet .. uden frivillige af den karat .. ingen klub .. I er simpelthen alle bare guld værd ..!

Receptionsgæsterne begyndte, som planlagt, at sive sidst på eftermiddagen .. der blev derefter ryddet op .. hvorefter man gjorde klar til aftenens spisning og fest, hvortil bestyrelse, ledere, trænere og hjælpetrænere var inviteret og hvor circa 60 personer deltog.

Jo, nu hedder det jo en fest .. og det hedder spisning .. men det er vel mere nærliggende bare at kalde tingene ved deres rette navn: LA FAMILIA var inviteret, og der blev spist, hygget, danset, fortalt løgnehistorier, grint, pjattet til den store guldmedalje .. og sådan er det jo, når en god og stor familie samles .. :-)

”Bette-Myg” og Mette Larsen styrede musikken hele aftenen – og natten velsagtens - på fornemste vis og man hyggede sig på kryds og tværs, mens den gode mad fra JERNE KRO blev nydt .. og .. puhhhaaaa .. jeg skal da love for, at Torben M kunne sætte noget til livs, det var da slet og ret imponerende ..:-)

3 x Larsen måtte på gulvet, idet der var blomster og gaver til både Finn, Otto og lillebror Tommy, der alle på dagen kunne fejre deres 40 års jubilæum .. og s’føli’ skulle Dennis Christensen og Heidi Jepsen lige lave lidt fis med de ældre herrer, som måtte vise lidt af det, som de sikkert godt kunne for 40 år siden .. hmmmm .. der var jo ikke meget six-pack eller yndefuldt over de lettere korpulente herrer med de stive lemmer, men de ”gennemførte” dog alligevel øvelserne ganske godt .. og fik da fortjente klapsalver af det medlevende publikum, der havde en ganske fornøjelig aften .. fint indlæg .. :-)

Sidst på aftenen dukkede klubbens tidligere tekniktræner Casper Regel op – han bor (desværre) nu på Djævleøen og træner i Ballerup Taekwondo Klub HWARANG, men var returneret til Esbjerg sammen med de fem unge teknikere, der her fra klubben havde været til stævne i København.

Bare det faktum at Casper tager turen over for at være med til festen hos os, signalerer vel bedre end mange ord, hvilke venskaber der skabes. Med sig havde Casper en sjov, spændende og dejlig gave i form af en meget flot plakat fra klubben i Ballerup med formand Claus D. Thomsen i spidsen .. ”Taekwondoens stamtavle i Danmark” .. og ganske sikkert noget, som Claus har siddet og ”nørklet” en hel del med.

Det var en fin gave .. mange TAK til Ballerup Taekwondo Klub .. :-)

Det var en rigtig dejlig og hyggelig aften – som altid, fristes man til at sige, når Esbjerg Taekwondo Klub holder fest ..

Mette Larsen og "Bette Myg" .. ?

Tja, man kan jo sagtens forestille sig, at de her flere dage efter stadigvæk danser rundt i klubben i højt humør og hygger sig, de herlige tøseunger .. yes .. det tror jeg på.

Og sådan er det vel bare ..

Mange TAK for en dejlig fest.

 

PR/ETK-Claus Bjelke

 

(PS: Billederne er fra Pia Jessen – ligeledes mangeårig ildsjæl i klubben)