Tilbage til 2013

TEKNIK seminar i Skive

27/06/2013

flles20foto1

Træningsseminar - TEKNIK – i Skive!

Fredag d. 21. juni tog træner Casper Regel sine unge og håbefulde TEKNIK elever med til træningsseminar i Skive Taekwondo Klub – med på turen var Sofie Berggreen Jensen, Johanne Collin Kristensen, Lotte Weltz samt logisk nok træneren selv.

Til dette interessante seminar i Skive var hentet nogle af de bedste instruktører i verden, så det blev en rigtig fin og god oplevelse for de unge teknikudøvere fra Esbjerg, der dermed fik fornøjelsen af at træne med Master Shinchul Kang, Yujin Kang, Hyongjoon Kang, Ali Pourtaheri og ikke mindst Danmarks egen meget afholdte og meget velkendte Ky Tu Dang.

Stor ros til Skive Taekwondo Klub, der var initiativtager og stod bag dette helt fantastiske seminar, og hvor der var god tid til at være social .. samtidig med at der var masser af god træning.

Holdene var delt op i hhv ELITE og KONKURRENCE – efter at Sofie Berggreen Jensen er kommet på talentholdet, var hun den eneste fra klubben, der deltog ved elitetræningerne, mens de resterende fra Esbjerg Taekwondo Klub deltog ved konkurrencetræningerne.

De unge mennesker kom hjem til Esbjerg meget trætte – og godt ømme i hele kroppen – men der havde været masser af gode oplevelser i Skive, så alle var godt tilfredse.

Træner Casper Regel er ret sikker på, at alle de deltagende teknikudøvere fra Esbjerg har lyst til at deltage igen næste år og håber ligeledes, at man fra klubbens side til den tid stiller med et endnu større hold ..

En stor TAK til alle og ikke mindst Skive Taekwondo Klub for et godt arrangement.

På billedet ses alle trænerne samt de fire udøvere fra Esbjerg.

 

(Brian Asmussen lægger billede ind ..)

 

MVH/ETK/pr