Tilbage til 2013

2 Guld- & 2 Sølvmedaljer til ETK ved stævne i Taastrup

10/06/2013

STVNE1

Esbjerg Taekwondo Klub tog af sted til kampstævne i Taastrup lørdag d. 8. juni med 6 kæmpere og kom hjem med 4 medaljer.

Trænerne Jakob Øgendahl Larsen og Abbas stod i spidsen for kæmperne, der ydede en ganske god præstation i det sjællandske.

GULD: Elisabeth Knudsen og Thomas Weltz

SØLV: Ayda Jameian og Henrik Weltz

Christian og Ilia var også med - på dagen blev det dog ikke til medaljer for deres vedkommende ..

Thomas Weltz viste, at han har udviklet sig meget i den seneste periode - og det samme kan siges om Elisabeth Knudsen, der endda på dagen var rykket en vægtklasse op.

I det hele taget var det meget positivt, at man over hele linjen kunne se, at de ting der bliver trænet i klublokalet også virker i praksis .. alle kæmperne gjorde det godt og alle arbejdede for sagen, så nu gælder det bare om at fortsætte i samme spor.

Det blev en lang tur hjem mod Esbjerg - men hvad gør det, når man har 4 medaljer med hjem i bagagen .. :) ?

Et stort TILLYKKE med de flotte resultater!

MVH/ETK/pr