Tilbage til 2013

12 Medaljer til ETK ved B & T Stævnet i Esbjerg

06/05/2013

 

12 medaljer til Esbjerg Taekwondo Klub ved Begynder- & Talentstævne i Esbjerg.

 

Det gik godt for deltagerne fra Esbjerg Taekwondo Klub ved weekendens Begynder- & Talentstævne, der blev afholdt på hjemmebane ved EFI Hallen - rigtigt godt endda for nu at sige det helt ærligt!

 

I alt stillede over 150 deltagere op fra hele Danmark og Esbjerg Taekwondo Klub havde ikke færre end 18 deltagere tilmeldt. Enkelte kæmpere kom dog ikke i kamp, da der manglede modstandere.

 

Det var tale om et puljestævne og det bevirkede, at deltagerne på den måde - selvom de tabte - var sikre på at få flere kampe. Det er jo ganske godt ved disse Begynder- & Talentstævner, da de unge og sikkert i forvejen ganske nervøse og uprøvede begyndere på den måde får flere kampe og dermed noget rutine, som de kan bruge fremadrettet. Sommerfuglene i maven skal jo også bekæmpes .. :)

 

Der var dog en del frustration at spore blandt en del klubber – og ikke mindst blandt de unge deltagere - eftersom der på dagen var indført et ikke helt logisk system (?), der bevirkede, at det ikke var “nok” at vinde alle kampene, hvis nr. 2 (der havde tabt en kamp) f.eks. havde vundet “større” sejre i de andre indledende kampe. Altså havde nr. 2 “flere point” .. og endte med at blive nr. 1. 

 

Hmmmm … ikke alle var helt tilfredse med denne måde af finde frem til en vinder på – og sikkert heller ikke noget man kunne forestille sig indført i Superligaen i fodbold .. ☺

 

Esbjerg Taekwondo Klub var som arrangør dog ubeskeden nok til at hente 12 medaljer hjem til klubben - hvilket må siges at være et rigtigt godt resultat af de unge kæmpere, hvoraf mange var med for første gang .. :)

 

Guld: (05)

Camilla Truelsen, Thomas Weltz, Ayda Jameian, Maha El-Jerbi, Lena El-Jerbi

 

Sølv: (06)

Mikkel Andersen, Ilia Jameian, Elisabeth Knudsen, Caroline Cramer Jensen, Glenn Poulsen og Christian Mathiasen

 

Bronze: (01)

Emil Sandoy 

 

Generelt var der tale om store fremskridt set i forhold til det seneste CV Stævne i Risskov - og trænerne fra Esbjerg Taekwondo Klub var glade for, at så mange af de unge mennesker havde rykket sig så meget. Det tyder på, at den daglige træning virker og at de unge kæmpere er ved at lære, at der skal arbejdes for tingene .. og at man skal have den rette attitude samt ikke mindst vilje, så skal resultaterne hen ad vejen nok komme.

 

Det var dejligt at se så mange positive ting på dagen. Mikkel Andersen kæmpede f.eks. i Talentrækken for 1. gang - det gjorde han meget fint. Thomas Weltz, der nogle gange har haft svært ved at holde hovedet koldt i pressede situationer og tænke taktisk, gjorde det flot på dagen. Elisabeth Knudsen havde også rykket sig og leverede en meget flot 1. runde i sin første kamp, så der er noget at bygge på. Camilla Truelsen leverede også en flot indsats og sådan kunne man blive ved - og børnekæmperne havde generelt alle rykket sig rigtig meget.

 

Der er "grøde" i klubben - der er mange nye medlemmer og de kommer helt naturligt ind i klublivet. 

 

Esbjerg Taekwondo Klub er en klub, der betyder meget for nuværende og mange tidligere medlemmer - og det er dejligt at se den omsorg, der er for nye medlemmer, der ret hurtigt lærer, at man skal hjælpe hinanden .. og være der for hinanden.

 

Efter stævnet var der dømt hygge, hotdogs og glade dage i klublokalerne ved EFI Hallen for alle hjælperne .. og det gik sikkert ikke stille for sig .. :)

 

Trænerne var godt tilfredse med dagen - og det var de unge kæmpere sikkert også.

 

MVH/ETK/pr

 

PS: Brian Asmussen smider billede/r ind ..