Tilbage til 2012

Wonderful Copenhagen 2012 - Guld til Cecilie Ladefoged

13/09/2012

DSC3656
DSC05126 DSC05127

1 Guld- & 2 Bronzemedaljer til Esbjerg Taekwondo Klub i Valby 

Træner Jakob Larsen havde 4 ganske unge kæmpere med til det store, internationale ”Wonderful Copenhagen” stævne i Valby Hallen - med deltagelse af circa 270 deltagere fra 10 lande – og det gik faktisk ganske godt for det unge hold fra ETK, idet det på dagen blev til 1 Guld- samt 2 Bronzemedaljer.

 

Guld (01):

Cecilie Ladefoged – der også er på det danske Kadetlandshold – gjorde rent bord i finalen, hvor hun mødte en norsk kæmper. Efter en lidt forsigtig start, og ved stillingen 1-1, kendte Cecilie kun én vej og det var altså fremad. Hun bevarede det kølige overblik og gjorde god brug af sine lange ben til at holde sin modstander på afstand og kom hurtigt foran 7-1. Den norske modstander havde undervejs held til at sætte et hovedspark ind til stillingen 5-9, men Cecilie fik hurtigt sat sin modstander på plads ved selv at sætte et hovedspark ind og øgede derefter stille og roligt sin føring til slutresultatet 16-6. Fin kamp af den unge kæmper der meget glad og nærmest storsmilende modtog sin meget velfortjente GULD medalje.

 

Bronze (02):

Niels Lynghede - var ikke heeeeelt vild med, at han på dagen var nødt til at rykke op i en højere vægtklasse og dermed på dagen var den ”nye dreng i klassen” .. han havde dog på ingen måde grund til at skamme sig over sin præstation i sin semifinale, som han tabte til en skotsk modstander. Niels var stadigvæk med i kampen ved stillingen 4-4 og gjorde en rigtig god figur – skotten satte dog et hovedspark ind, kom foran 10-5, og derefter var der ikke meget mere at komme efter for Niels, der endte med at tabe 5-14 til den noget mere rutinerede skotte. Niels er inde i en lærings proces, han kæmpede ganske fornuftigt, han skal bare have lidt mere rutine – samt lære at holde sine hænder mere oppe under angreb. Viljen har han, den lille terrier .. og resten skal nok komme med mere rutine.


Henrik Weltz – som på dagen også fik sig en bronzemedalje – gjorde også en ganske god figur, omend han i sin semifinale måtte se sig slået af sin svenske modstander med cifrene 5-15. Efter en god svensk begyndelse kom Henrik hurtigt bagud 0-3, men han fik kæmpet sig tilbage og fik udlignet til 3-3. Det var dog en stakket frist, da svenskeren reagerede prompte og kom foran 9-3. Henrik kæmpede en brav kamp mod overmagten, men der var ikke meget at gøre y finito de la musica for Henrik på denne dag. Retfærdigvis skal det nævnes, at det var en ganske skrap pulje, som Henrik på denne dag var tilmeldt. Fint var det dog at se, at han teknisk er på et niveau, som træner Jakob Larsen er ganske godt tilfreds med ..


Udenfor medaljerække:


Rasmus Basse Antonsen – måtte denne gang affinde sig med, at han endte uden for medaljerækkerne. Den var ganske hård, den pulje med Senior under 80 kilo – og man kunne hurtigt se, at det var de små marginaler, der i denne pulje ville afgøre kampene. I sin kvartfinale mødte Rasmus en norsk kæmper og det blev en meget lige affære. Efter en taktisk og lidt rodet begyndelse, hvor kæmperne så hinanden lidt an, kom normanden foran 4-3 på et lidt såkaldt billigt point - en føring, som han formåede at forsvare samt forøge til slutstillingen 5-3 i norsk favør. Set fra den positive side kan man sige, at Rasmus er blevet bedre til at bevare roen .. også selv om han er bagud. Yderligere var det tydeligt for træner Jakob Larsen at se, at Rasmus i sin daglige træning får noget ud af, at han træner både i Vejle og Aarhus, hvor der er kæmpere, der matcher den danske landsholdskæmper. Det var ligeledes noget, træner Jakob Larsen var godt tilfreds med at konstatere .. !

 

Udover det sportslige - i form af selve stævnet – burde der også være en GULD medalje til Rikke Bergmann. ETK har gennem mange, mange år altid været garant for mange kulturbærere (ingen nævnt, ingen glemt) og man bliver jo bare så glad, når man stadigvæk år 2012 støder på medlemmer, der tilsidesætter egne interesser og altid tænker på klubbens vé og vel, som det er tilfældet med Rikke Bergmann. En naturlig, glad og hjælpsom vestjysk pige med hjertet det rette sted – altid smilende, klar med en frisk bemærkning og altid parat til at hjælpe klubkammerater osv osv. Rikke, der stadigvæk er skadet, tog denne dag såmænd også den lange tur med fra Esbjerg til Valby – for at hjælpe til hvor behovet nu var.

 

Se, den slags medlemmer er jo GULD værd for enhver klub .. og dem har vi da heldigvis nogle stykker af .. 

 

Klubbens tidligere topkæmper, Charlotte Bjelke (nu Risskov), vandt også i år ganske overbevisende GULD ved stævnet efter nogle fremragende kampe.

 

Træner Jakob Larsen og ETK's uundværlige holdleder Ole Antonsen, der fint kørte bussen til Staden, var ganske godt tilfredse med dagen.

 

En STOR TAK til JERNE BAGERI for det dejlige morgenbrød skal lige lyde her til sidst .. !

 

MVH/ETK

 

(PS: ... og jeg kan stadivæk ikke lægge billeder ind ... håber på hjælp snarest/CB)

 

+


(Før stævnet)

4 kæmpere fra ETK til Wonderful Copenhagen 2012

Når 19. udgave af "Wonderful Copenhagen" lørdag d. 15. september 2012 fra morgenstunden går i gang, vil det være med deltagelse af 4 kæmpere fra Esbjerg Taekwondo Klub.

Det internationale stævne vil blive afholdt i Valby-Hallen, hvis man har tænkt sig at lægge vejen forbi .. og heppe lidt på klubkammeraterne .. :)

Cecilie Ladefoged - netop udtaget til KADET landsholdet - kæmper som kadet i 47-51k klassen.

Niels Lynghede stiller op som Junior i 55-59k klassen.

Henrik Weltz stiller op som Senior i 54-58k klassen.

Rasmus Antonsen, landsholdskæmper, stiller op i senior 74-80k klassen.

Der er vejning fredag aften i KBH, så nogle af kæmperne tager turen over allerede fredag, bliver vejet, og får sig en god nats søvn i det sjællandske.

Holdleder Ole Antonsen kører sammen med trænerne Jakob Larsen og Abbas meget tidligt lørdag morgen i den "store bus" - hvor i øvrigt Rikke "Bom-Bom" Bergmann også er med - og fra klubbens side håber vi allesammen på, at det bliver en rigtig god tur .. og at kæmperne klarer sig godt ..

Alle ønskes Good Luck og god tur.

MVH/ETK/PR