Tilbage til 2012

Unge Mestre 2011 fejret

25/01/2012

DSC03225
DSC03213 DSC03214 DSC03216

Unge Mestre blev fejret på "Tobakken" !

Esbjerg Kommune fejrer hvert år "Byens Mestre" - det er en rigtig god tradition og de unge mennesker sætter stor pris på, at kommunen på denne måde værdsætter den indsats, som de unge idrætsudøvere har ydet på klubbens (og dermed byens ..) vegne.

En fest afholdes for de unge (Juniorer/Mestre under 18 år) - og et par uger senere afholdes en anden fest for seniorerne (Mestre over 18 år) og her deltager Charlotte Bjelke sammen med Lone & Finn Larsen d. 27. januar.

I forbindelse med "De Unges Fest" fik vi denne lille rapport fra træner Heidi Jepsen:


Esbjerg Taekwondo Klubs mestre 2011 blev fejret


Fredag d. 13. lægger altid op til uhyggelige film i tv og en masse gys ...

Sådan blev det ikke fredag d. 13. januar for en lille flok fra Esbjerg Taekwondo Klub.

Mestrene fra 2011 skulle fejres og igen i år blev arrangementet afholdt på Tobakken. For første gang nogensinde var knap 400 mennesker samlet til dette arrangement - i alt 193 mestre.

3 af disse kom fra Esbjerg Taekwondo Klub.

Diana-Carina Lengyel: Dansk mester

Niels Lynghede: Dansk mester
Gry Lorentzen: Nordisk mester

Udover mestrene var Jakob Larsen og Heidi Jepsen med som trænere. Tanja - Grys mor - var også med, samt Niels´ søster og forældre, Julie, Dan og Berit.

Det hele startede ud med en mindre tale og herefter fulgte middagen - bestående af lasagne.

Basim (bedre kendt som Basim fra X factor 2008) stod for underholdningen denne aften. Nogle af de unge mennesker syntes han var "ret nederen", mens andre syntes, at han var helt fantastisk. Vores forsamling modtog ham med lidt blandede følelser, men Diana var heeeelt vild :) Der blev både filmet og taget billeder.

Vi blev hurtigt enige om, at knægten da faktisk har lært at synge (de numre hvor det ikke var playback)!


Efterfølgende blev der holdt en lidt længere tale for de unge mennesker og herefter blev de kaldt på scenen til diplomoverrækkelse og en lille gave.

Afslutningsvis kunne man få autografer og billeder med Basim - hvilket undertegnene måtte møde op til for Dianas skyld, men billede og autograf kom i hus :)

Alt i alt som altid en god aften og et godt initiativ fra Esbjerg Ny Kommune - og vi håber, at vi får samlet en flok mestre igen i sportsåret 2012, så vi kan komme afsted igen.

Mvh. Heidi Jepsen