Tilbage til 2012

Stor medaljehøst ved Ødsted Teknik Cup

12/03/2012

foto2

Ødsted Cup 2012 - Lørdag d. 10 marts.

Klubben havde denne dag 16 deltagere med til stævnet. Det er vist rekord!

 

Individuel:

Første mand på banen var Mads Abel. Efter gode point kom han i finalen hvor han måtte ud i en ekstra runde da han stod lige med en anden deltager. Efter anden omgang i finalen sluttede han af med højere point end første pladsen men da det var anden omgang måtte han tage til takke med en SØLV medalje.

Næste gruppe var Casper, Rikke Højland og Thea.

Thea ramte lige uden for finalen selvom hun var meget tæt på den pointmæssigt. Rikke og Casper kom i finalen hvor Casper fik BRONZE.  Rikke måtte ud i 2 ekstra runder om guldet da hun stod lige med konkurrenten hele 2 gange. De valgte til sidst en ny poomse som de ikke havde gået før og her stod det klart at Rikke skulle have GULDET! Stort tillykke til begge 2.

Sofie, Lotte, Selma og Trine var i samme gruppe i disciplinen individuel. Her tog Esbjerg alle medaljer fordelt således: BRONZE til Lotte, SØLV til Selma og GULD til Sofie…

Yderligere medaljetagere i individuel:

Johanne            – GULD

Rikke S              – GULD

Christina           – SØLV

Henrik D.           – GULD

Matthæus          – SØLV

 

Synkron: med Sofie B, Lotte W og Rikke S. Der var ialt 7 par i gruppen og her kunne Esbjerg placere stilrent på førstepladsen. GULD! Stort tillykke.

I samme synkron gruppe havde vi også: Johanne, Nadia og Cecilie Toby som efter flotte runder kunne takke af med SØLV. Stort tillykke!

Det er ikke helt skidt når Esbjerg tager flere medaljer i samme gruppe! Keep up the good work!!!

Henrik, Martin og Mathæus deltog også i synkron og fik en flot 3. plads og hermed BRONZE.

Vi spår en god fremtid i synkrondisciplinen for disse hold! Rigtig godt gået.

 

I disciplinen synkron mix deltog Mads og Rikke Højland. Stilrent og sikkert gik de videre til finalen som de også vandt ret sikkert. Endnu en omgang GULD til Esbjerg. Mads blev specielt glad da han hermed vandt over dem han var i finale med i disciplinen individuel.

 

I sidste disciplin Han Bon kireugi deltog Trine og Selma, og med flotte teknikker kunne de takke af med en flot SØLV medalje.

 

Total set kunne Esbjerg  høste hele: 7 bronze,  7 sølv og 10 guld medaljer… Kanon godt gået! Også selvom Ødsted Cup ikke er et officielt stævne men mere et klub stævne.

 

Stemningen ved stævnet var rigtig god og vi havde en rigtig god dag med mange taekwondo venner, nye som gamle. Det er bestemt ikke sidste gang vi deltager sådan et stævne da det er rigtig god banetræning for alle nye på teknikholdet. Og for andre er det bare hyggeligt at være med til et ”hygge” stævne hvor det der er i højsædet er, at alle har en god dag.

 

En stor tak skal lyde til alle de forældre der kørte med til stævnet og gav deres fulde opbakning. Tak til Martin Toby for de bagte boller og for medbragte rundstykker og pålæg, Tak til Mai for kage.

 

/Mads Abel