Tilbage til 2012

Scan Open i Horsens

29/10/2012

1 Guld- 4 Sølv- & 2 Bronzemedaljer til Esbjerg Taekwondo Team


Ved weekendens ”Budo Nord Scandinavian Open”, der som vanligt blev afholdt i Forum Horsens, kom kæmperne og teknikudøverne hjem til Esbjerg med i alt 7 medaljer.


Den ene hal blev brugt til teknikerne, mens kæmperne gjorde brug af den anden hal ved disse den 19. udgave af ”Scandinavian Open”. 

 

Esbjerg havde 13 teknikere samt 2 kæmpere med ved dette stævne.

 

 

TEKNIK: (Træner Casper Regel)

 

Det blev til en lidt sløv start på dagen – set fra arrangørernes side – og de unge teknikudøvere gjorde deres bedste for at holde humøret oppe, men da konkurrencerne først gik i gang, kunne teknikerne godt mærke, at konkurrencen var hårdere, end den plejer .. der var jo deltagere fra både landshold såvel som talenthold med her i Horsens.

 

GULD: Synkronholdet med Cecilie Toby, Johanne Kristensen og Nadia Enghave endte øverst på podiet med hver især en guldmedalje om halsen. Ganske flot.

 

SØLV: Synkronholdet Sofie Berggreen, Selma Ciric og Lotte Weltz snuppede sølvet i deres klasse, mens der var individuelle sølvmedaljer til Johanne Kristensen samt Martin Lindkvist.

 

BRONZE: Sofie Berggreen tog sig af den enlige bronzemedalje hos teknikerne fra Esbjerg Taekwondo Team.

 

 

KAMP: (Træner Jakob & Otto Larsen)

 

SØLV: Rasmus Antonsen gjorde på dagen et godt stykke arbejde, men tabte desværre finalekampen i ”Sudden Death”.

 

BRONZE: Niels Lynghede gjorde det ligeledes ganske godt og den unge kæmper lærer heldigvis noget, for hver gang han er med til et stævne. På dagen her i Horsens bevarede han roen og kontrollen, selvom han kom bagud fra start – også han måtte desværre på dagen opleve at tabe i ”Sudden Death” og kom dermed ikke i finalen.

 

Det blev en helt god dag – specielt for teknikerne – og alle de unge mennesker har nu rettet fokus mod datoen d. 25. November, hvor De Danske Mesterskaber i både KAMP og TEKNIK afholdes i Odense.

 

 

MVH/ETK-pr