Tilbage til 2012

Rikke Bergmann på landsholdet

01/03/2012

Basse+Rikke 004
Basse+Rikke 008 Basse+Rikke 006

Rikke Bergmann udtaget til landsholdet i TAEKWONDO

Så skete det igen - Esbjerg Taekwondo Klub har fået endnu en landsholdskæmper udtaget.

Det kører godt for klubben, der netop er blevet godkendt som "Talentcenter" - i øvrigt som blot det 5. talentcenter her i Danmark.

19-årige Rikke Bergmann (sort bælte - 3. dan) er netop kommet på det danske seniorlandshold og er forhåndsudtaget til at deltage ved U/21 EM i Athen, Grækenland.

Den endelige udtagelse af diverse danske kæmpere til hhv EM for seniorer i Manchester samt til U/21 i Athen vil finde sted efter landsholdstruppens træningslejr i påsken, der i øvrigt finder sted her hos Esbjerg Taekwondo Klub i Esbjerg.

Rikke Bergmann begyndte sin karriere for 9 år siden her i ETK og er hele vejen igennem simpelthen en gennemsympatisk pige. Altid i godt humør, altid villig til at give en hånd med og hjælpe ved diverse arrangementer og altid klar med en kvik bemærkning - hun er en meget, meget afholdt person og det er en fornøjelse at have hende i klubben, hvor hun i øvrigt også går under navnet Rikke "Bom-Bom".

Esbjerg Taekwondo Klub har hermed nu 2 landsholdskæmpere hos seniorerne - idet Rasmus "Basse" Antonsen også er på det danske seniorlandshold og er forhåndsudtaget til at deltage ved EM for seniorer, der foregår i Manchester til maj.

Begge esbjergensiske seniorlandsholdskæmpere deltager ved "German Open", der finder sted i Hamborg førstkommende weekend og begge ønskes et rigtigt godt stævne :)

Herfra skal lyde et kæmpestort TILLYKKE til Rikke Bergmann med udtagelsen til det danske seniorlandshold - flot gået af "Bom-Bom"!

MVH/pr