Tilbage til 2012

Munkebo 2G, 2S og 3B

04/06/2012

Esbjerg Taekwondo Klub deltog i weekenden ved Begynder- & Talentstævnet i Munkebo med 10 kæmpere.

Alt i alt var det godt stævne og der var god opbakning fra forældrene - tak for det :)

På dagen blev det til 2 guldmedaljer, 2 sølvmedaljer & 3 bronzemedaljer - hvilket slet ikke var så ringe endda.

Guld:
Michael Madsen
leverede på dagen en rigtig god og fin indsats med Abbas som sekundant - og det var en velfortjent guldmedalje, som Michael fik hængt om halsen.
Caroline Cramer var ligeledes på dagen i hopla og vandt begge sine kampe efter en god indsats - helt fortjent med guldet. Iflg træner Jakob kunne kondien dog være bedre .. :)

Sølv:
Lena El-Jerbi
gjorde det rigtigt godt, men i finalen mødte hun en klubkammerat, som hun tabte til. Det var hendes første stævne, så det var fint nok.
Mikkel Andersen leverede en god indsats. Her skal man tænke på, at det blot var Mikkel's 2. stævne, så det er logisk nok, at der "lige mangler lidt" for på dagen at kunne ende øverst på podiet.

Bronze:
Annika Poulsen
havde på dagen en god 1. kamp, som hun vandt efter at have styret kampen sikkert. Dog røg hun i sin 2. kamp ind i en bedre modstander og tabte - fair nok.
Niels Lynghede vandt sin første kamp. Det blev en rigtig god og spændende kamp, hvor Niels trak det længste strå - desværre gik 2. kamp ikke helt, som den skulle og Niels tabte til en modstander, som han burde have slået ... men sådan er det jo i ny og næ .. :)
Anna Dose kæmpede en god og tæt første kamp, hvor der blev gået til stålet. Faktisk var Anna med blot 10 sek. tilbage af kampen bagud med 5 point, men hun skruede helt op for turboen og endte med at vinde kampen med 28-23 - det var jo lidt vildt. Desværre røg Anna så i den efterfølgende kamp ud, men altså en bronze på dagen :)

Maha El-Jerbi gjorde det - ligesom sin storesøster - også rigtigt godt på dagen. Det var hendes første stævne, så det var en absolut godkendt præstation.
Glenn Poulsen vandt sin første kamp, men røg så desværre ind i et nederlag i sin 2. kamp - og var dermed ikke videre til de "sjove kampe".
Anders Koch endte som Maha og Glenn ligeledes uden for medaljerækkerne, idet han tabte sin første kamp. Men det er jo fint, at de unge kæmpere bare klør på.

Et Begynder- & Talentstævne er netop - som navnet antyder - et sted og et forum, hvor uprøvede "og helt nye kæmpere" prøver både sig selv samt nogle ting af - her mødes jo de "helt nye" og alle er i samme båd, idet der er tale om ligestillede og urutinerede kæmpere, der dermed får chancen for at lugte lidt til "savsmuldet i manegen" ... man prøver som ny kæmper at få lidt styr på nerverne og ikke mindst sommerfuglene i maven, man prøver at koncentrere sig om, hvad sekundanten siger midt i larmen ... og lukke alt andet ude ... osv osv osv ... så det er jo meget fint at have mulighed for at deltage ved disse stævner, hvor resultatet som sådan ikke er det væsentlige ... og hvor de unge kæmpere ikke mindst gerne skulle få sig en god oplevelse samt lidt kamperfaring .. :)

Man skal huske at have det sjovt ... at nyde det ... at lære noget ... at prøve sig selv af og omsætte teori til praksis i ringen ...

Abbas, Sabina K. Petersen, Jakob & Otto Larsen fra Esbjerg Taekwondo Klub var i hvert fald som trænere/sekundanter godt tilfredse med dagen og de unge menneskers indsats på dagen.

Esbjerg Taekwondo Klub sluttede i øvrigt efter en god dag af som den 6. mest vindende klub af i alt 32 deltagende klubber.

(Ingen billeder modtaget ..)

MVH/ETK/pr