Tilbage til 2012

Landsholdssamling i Esbjerg

10/04/2012

12 paaske LH Esb 003 small
12 paaske LH Esb 006 small 12 paaske LH Esb 007 small 12 paaske LH Esb 008 small 12 paaske LH Esb 011 small 12 paaske LH Esb 014 small

2 klubmedlemmer til landsholdssamling her i Esbjerg ..

Landsholdstræner Tommy Mortensen samlede i påskedagene det danske bruttolandshold i Esbjerg Taekwondo Klubs lokaler - i alt var der circa 23 personer samlet under landsholdstrænerens vinger og der blev trænet og arbejdet, så det battede.

Luften føg af kommandoer, alt imens sveden perlede ned ad ryggen på kæmperne - der jo alle hver især gerne ville efterlade et godt indtryk hos landsholdstræneren.

Sparringspartnere var af landsholdsledelsen kaldt ind fra udlandet - bl.a. var viceverdensmesteren fra Portugal til stede - og de danske landsholdskæmpere havde dermed ganske kapable "modstandere" at stå over for, når der skulle sparres.

Landsholdstræner Tommy Mortensen havde dermed - når landsholdstruppen nu var samlet under et tag - ganske god lejlighed til at tale individuelt med sine kæmpere og eventuelt "rette til", når og hvis han så noget, som måske iflg landstræneren burde have været anderledes ... og der blev under træningerne gjort god brug af video.

Frokost og aften blev kæmperne bespist i klubben - og der blev også tid til lidt afveksling, idet truppen også nåede at få tid til en runde bowling.

Esbjerg Taekwondo Klub have to kæmpere med ved denne landsholdssamling i Esbjerg - Rikke Bergmann og Rasmus Basse Antonsen.

Sidstnævnte skulle kæmpe en kamp om at komme med til EM i Manchester i maj - og Rasmus Antonsen kæmpede for lukkede døre en decideret udtagelseskamp, hvor vinderen ville blive udtaget.

Rasmus Antonsen vandt kampen og er dermed fra dansk side videre til EM i Manchester og Rikke Bergmann er forhåndsudtaget til EM u/21 i Athen.

Alt i alt var det et par begivenhedsrige dage for de danske landsholdskæmpere og man må antage, at landsholdstræneren også fik det ud af det, som han gerne ville - med en landsholdssamling afholdt her hos os i Esbjerg .. :)

MVH/ETK/pr