Tilbage til 2012

Kadet- & Juniorlandsholdet til Samling i Esbjerg

29/05/2012

DSC2127

Hele Esbjerg har sydet og kogt af sportslig aktivitet hele pinsen.

Der har været tusindvis af håndbold- & fodboldspillere i byen - alle som deltagere ved "Vesterhavs-Cup" - og man må jo formode, at de unge mennesker har nydt det helt fantastiske og gode sommervejr.

Hos os i klubben havde vi også en del aktivitet, men det havde nu ikke noget som helst med "Vesterhavs-Cup" at gøre.

Den danske Junior- & Kadetlandsholdstræner Farooq Rashid var på besøg - og havde samlet sine unge mennesker fra Junior- & Kadetlandsholdet til træning her i Esbjerg. Flere med tilknytning til Esbjerg Taekwondo Klub benyttede da også lejligheden til lige at kigge forbi og hilse på .. :)

Lørdag d. 26. maj trænede Farooq Rashid med juniorerne - desværre havde han dog modtaget en del afbud til samlingen, da sygdom og konfirmationer kom i vejen for flere kæmpere.

Søndag d. 27. maj stod kadetterne for tur - dem var der en del af - og landstræneren kunne prøve en del af de ting af med de unge mennesker, som han ønskede.

Fotoet her viser kadetlandsholdet, der trænede med Farooq Rashid om søndagen.

Af kæmpere der har deres daglige gang i klubben var Cecilie Ladefoged og Gry & Gorm Lorentzen til stede under samlingerne lørdag/søndag.

Vi håber og tror på, at allesammen havde nogle ganske udmærkede dage her i Esbjerg :)

MVH/ETK/pr