Tilbage til 2012

Guld til Elisabeth Knudsen i Kaltenkirchen, Tyskland

19/11/2012

kaltenkirchen 017

 

Esbjerg Taekwondo Team deltog i weekenden ved et stævne i Kaltenkirchen, Tyskland  – Schleswig Holstein Cup 2012 – og træner Jakob Larsen var sammen med vikarierende holdleder Casper Regel taget af sted med i alt 6 kæmpere, hvoraf 2 var forholdsvis rutinerede og de resterende 4 kæmpere var ”nye” kæmpere, der lige skulle prøve at lugte lidt til savsmuldet i manegen .. ☺

 

Kæmperne viste ganske gode takter – i denne forbindelse skal man tænke på, at alle fra Esbjerg Taekwondo Team er inde i en udviklingsproces og derfor er det primære for alle sammen, at de ”får noget med sig hjem i bagagen” .. så de i tiden fremover til træningen har noget at arbejde med, når de er i klubben ..!

 

GULD: (01)

Elisabeth Knudsen, der er en ny kæmper i Esbjerg og som er kommet til fra Varde, gjorde en ganske god figur ved dette stævne – jo, der er stadigvæk en del at arbejde med, men det var en god og blød start for Elisabeth at være med ved dette stævne - og hun endte endda øverst på podiet, hvilket var ganske flot.

 

BRONZE: (03)

Henrik Weltz var rykket 2 vægtklasser op – hvilket er noget, der ikke går helt ubemærket hen. Han skulle dog alligevel have vundet over sin første modstander, da Henrik er en dygtig kæmper – men man kan jo ikke vinde hver gang .. ☺. Henrik er, ligesom resten af holdet, inde i en udviklingsproces, så det var fint nok.

 

Mikkel Andersen er jo en meget ung kæmper. Dette var ydermere Mikkels første stævne, hvor hovedspark var tilladt. Mikkel har ved de seneste stævner vist ganske gode takter, men ved dette stævne var han dog ikke helt på toppen.

 

Camilla Truelsen blev ved med at kæmpe, selvom hun tidligt i kampen var bagud på point – og hun sloges virkelig for sin chance, hvilket i sig selv var et godt tegn.

 

Udover medaljetagerne var Thomas Weltz med for første gang i meget lang tid – det første stævne for ham også, hvor hovedspark var tilladt. Det var også tilfældet for Diana Lengyels vedkommende og hun forsøgte sig også frem, men når tingene er nye, skal man jo lige have fornemmelse for dem .. og netop DERFOR var det godt for de nye kæmpere at være med ved et stævne som dette og dermed få uvurderlig erfaring med sig hjem i bagagen. Se, det er jo noget, som man fremadrettet kan gøre brug af ..

 

Generelt viste kæmperne gode takter – alle disse unge kæmpere er jo i en udviklingsproces, så tingene tager lidt tid .. og det ved vi.

 

MVH/pr