Tilbage til 2012

Gry udtaget til Junior VM

21/02/2012

DSC44
IMG9 Kamphold 2011 2

Så har Esbjerg Taekwondo Team - elitecentret under Esbjerg Taekwondo Klub - fået en kæmper udtaget til at repræsentere de danske farver ved et VM.

Tilbage i november måned 2011 blev Esbjerg Taekwondo Team godkendt af DTaF som "Talentcenter" - i øvrigt som det 4. i Danmark. Flot gået af klubben med de store ambitioner og hvor man nu har 4 unge kæmpere på diverse landshold. Rasmus Antonsen som seniorlandsholdskæmper, Gry Lorentzen som juniorlandsholdskæmper og de 2 helt unge kæmpere - Cecilie Ladefoged og Gorm Lorentzen - der begge er på Kadetlandsholdet.

En ting er at have kæmpere med på diverse landshold - det i sig selv er meget fint og stor respekt for det.

Noget andet - og mere håndgribeligt - er så, når landsholdsledelsen ligefrem udtager en kæmper til at repræsentere Danmark ved et stort stævne som EM, VM eller OL.

Det er med STOLTHED, at Esbjerg Taekwondo Team nu kan se frem til, at VM for Juniorer i Sharm el Sheikh (Egypten) i dagene 4. - 8. april 2012 får deltagelse af en af klubbens unge kæmpere, idet Gry Lorentzen af Dansk Taekwondo Forbund er blevet udtaget i klassen Junior Damer -46 kilo.

I alt er der udtaget 6 juniorer til at repræsentere Danmark - hvoraf 2 af de udtagne er piger.

Det er meget FLOT og godt gået af Gry Lorentzen - men hun er heller ikke kommet sovende til det, for nu at sige det mildt. Hun har, sammen med sin lillebror Gorm, deltaget i utallige stævner i specielt udlandet og har udvist stor kampgejst og vilje til "at ville dette" ... hun er flittig til træning, hun træner både i Esbjerg og "andre talentcentre" og meget en passant kan det også lige bemærkes, at hun i skrivende stund faktisk er i Las Vegas for at deltage ved US Open ... samt ikke mindst ved samme lejlighed for at træne og dygtiggøre sig yderligere. Med på turen er også lillebror Gorm, der ikke skal deltage ved US Open .. men suge indtryk til sig .. samt deltage ved diverse træninger.

Tue Lorentzen - far til Gry & Gorm - er også med i Las Vegas og er i det hele taget en uvurderlig støtte og mentor for de unge, ambitiøse kæmpere.

Herfra skal lyde et kæmpestort TILLYKKE med udtagelsen til Junior VM - flot gået, Gry .. :)

MVH/pr