Tilbage til 2012

DM 2012 i Odense

30/11/2012

DM 2012 i Odense kamp og teknik


KAMP (2 Sølv- & 1 Bronzemedalje)

 

Sølv/Rasmus Antonsen - kæmpede faktisk en fin kamp "mod overmagten" i sin finalekamp. Den unge kæmper var oppe imod en særdeles velkendt og rutineret herre, der ikke er en hr."hvem-som-helst". Mark Hansen fra Elite Vest i Aarhus er - selvom han pt ikke er i topform - altid en farlig herre, og Rasmus havde da også forståeligt nok meget stor respekt for sin modstander, hvilket man tydeligt specielt i 3. omgang kunne se. Rasmus fik dog sat et godt hovedspark ind til stillingen 4-6 i slutningen af 1. runde og via 5-9 efter 2. runde endte kampen med et nederlag til Rasmus på 6-10. Skulle Rasmus have haft en chance for at vinde kampen, skulle han have angrebet og forceret noget mere i 3. omgang - men det er jo også sin sag, når modstanderen hedder Mark Hansen.

 

Sølv/Elisabeth Knudsen - kæmpede også en OK kamp mod en meget sympatisk og tidligere landsholdskæmper, der efter mange års pause havde fået come-back ved dette DM stævne - og stor respekt for det. Det kørte dog ikke lige helt optimalt for Elisabeth på dagen - eller også havde hun "lidt for meget respekt" for sin mere rutinerede modstander, der endte med vinde over Elisabeth med cifrene 8-4. Elisabeth selv er jo også først lige nu kommet i gang efter en meget lang pause .. og det i sig selv er jo positivt og en god ting ..

 

Bronze/Henrik Weltz - måtte på dagen se sig slået ret stort i sin semifinale af en dygtig kæmper fra Brande .. så der var ikke så meget at sige om det. Henrik er dog teknisk en rigtig dygtig taekwondoudøver og på et eller andet tidspunkt vil han - håber vi da - formå at bringe alt det med sig ud i ringen, som han i træningssalen er så hamrende god til. Når den tid kommer, skal I bare se  .. der er nogle, der bliver særdeles overraskede!

 

TEKNIK (3 Sølvmedaljer)


Tjahh .. så kom der jo langt om længe en opdatering fra DM fra træner Casper Regel og holdleder Martin Florian Toby, der efter sigende har haft en rigtig god tur til DM i Odense med teknikudøverne .. ☺

 

Det blev en fantastisk dag med kæmpestor opbakning og i glimt meget flotte tekniksekvenser, som man kunne glæde sig meget over. Generelt blev det til flotte placeringer i det hårde felt, hvor man jo også måtte sande, at “toppen af kransekagen” var samlet – alligevel blev det til ganske flotte sekundære placeringer for det unge hold fra Esbjerg Taekwondo Team, der jo endnu kun er under “opbygning”.

 

Men jo – det blev da også til nogle medaljer .. ☺

 

Sølv/Martin Lindqvist Pedersen

Individuel Teknik

 

Sølv/Johanne Collin

Individuel Teknik

 

Sølv/Nadia Enghave Hansen, Johanne Collin og Cecilie Toby

Synkron Teknik

 

Iflg træner Casper Regel og holdleder Martin Toby (fra teknikholdet) glæder de sig til at præsentere stævnekalenderen for 2013, der byder på i alt 10 stævner og 5 træningsweekender .. så .. på med vanten, der bliver noget at se til, unge mennesker .. ☺

 

Allesammen ønskes tillykke med medaljerne !

 

OG HUSK .. allesammen .. næste store event bliver d. 9. December, hvor der afholdes julekomsammen i EFI Hallen. Det bliver stort – hvor mange klubber i dagens Danmark kan mon samle circa 500 mennesker til noget som dette? Nej, vel ..?

 

Men I kan – og vi kan!

 

Ses.

 

ETK/pr