Tilbage til 2012

Alternativ Weekend :)

26/01/2012

DSC00129
DSC00183 DSC00030 DSC00138 DSC00180 DSC00078

Man må jo sige, at der er "gang i den" ... og det skal der som sådan også være i en klub som Esbjerg Taekwondo Klub .. hvor vi heldigvis har nogle rigtigt gode og meget entusiastiske trænere .. og nogle dejlige elever .. :)

Det lyder i hvert fald til, at man har hygget sig gevaldigt - og godt for det :)

Alternativ træningsweekend for ETT 21.+22. januar 2012

D. 21.+22. januar havde vi (Jakob og Heidi) som trænere for ETT arrangeret en alternativ træningsweekend. Det eneste holdet havde fået at vide var, at de skulle mødes til morgenmad lørdag morgen og derefter var programmet hemmeligholdt. De vidste dog, at vi IKKE skulle dyrke taekwondo :)
 
Lørdag morgen mødtes vi klokken 9.00, hvor vi spiste sammen. Eleverne prøvede på ALLE måder at komme i nærheden af, hvad vi skulle igennem - men uden held. For at beskrive weekenden bedst muligt, har vi ladet eleverne selv skrive om den.
 
Fra trænernes side kan vi kun sige, at vi sammen med eleverne havde en fantastisk weekend - og at det for os også var sjovt at være "på udebane" sammen med dem! Stemningen var helt igennem fantastisk og weekenden var alt for kort!

Weekendens deltagere var: Caroline, Laura, Annika, Glenn, Gry, Gorm, Anders, Anna, Niels, Simone, Jonas, Michael, Cecilie, Jakob og Heidi.
 
Vil lige takke de hjælpende forældre for køkkenhjælp og kørsel - med jeres hjælp kunne vi som trænere koncentrere os om det, vi er bedst til - jeres børn!!

Endnu engang må vi fremhæve Heidi og Ole, der som altid stod til rådighed, denne gang UDEN at sønnike deltog (han var til landsholdssamling)!
 
Mvh. Jakob Larsen og Heidi Jepsen
 
Elevernes beretning:
 
1) 
Vi kom ind i klubben og smed vores ting ind i salen. Vi fik herefter dejlig morgenmad.
Herefter kom Lars Arnum. Vi skulle høre en hel masse om dommerregler. Det tog lidt lang tid, men vi kan helt sikkert bruge det næste gang, vi skal ud og kæmpe.
Bagefter spillede vi L-bold, Team Beauty mod Dream Team, det var SJOVT!!
- skrevet af Gorm og Caroline
 
2)
Efter første del af L-bold fik vi noget at spise. Det var tiltrængt - efter et lidt langt foredrag.
Maden bestod af rugbrød med et gevaldigt sortiment af pålæg.
Efter middagen startede vi 2. del af L-bold, sejren gik til Heidis hold - Dream Team!
Da vi var færdige, gik turen videre til næste aktivitet - spinning i Fitness.dk. Vi var godt forvirrede inden, fordi trænerne fortalte os alt muligt andet. Vi fandt først ud af, at vi skulle spinne, da vi stod foran fitness centret.
Vi klædte om, fik sko og indstillede cykler, derefter gik det ellers bare løs!
Ca. 3 kvarter efter at vi havde sat os i sadlen, kunne vi i kramper hoppe af cyklerne for strække ud. Det var en hård og sveddryppende træning - specielt for vores trænere :)
Turen gik igen tilbage til ninjagrotten og vi fik lidt tid til at slappe af i vores trætte legemer inden næste aktivitet.
- skrevet af Cecilie og Michael
 
3)
Efter afslapning mødte Zumba instruktør Bitten op :)
Det kunne med det samme ses, at vi taekwondo-kæmpere ikke har nogle dansefærdigheder og på dagen heller ingen rytme. Godt humør og gode grin, dét er noget, vi kan!! Alle smilede og grinede uafbrudt hele timen igennem - og endda også bagefter.
Aftensmaden, som blev lavet af Heidi A og Annas forældre var utrolig god, ingen gik sultne fra bordet!!
- skrevet af Simone og Gry
 
4)
Det var en mørk og stormfuld aften!
EfB Ishockey spillede pokal semifinale mod Herning Blue Fox. Esbjerg tog føringen efter 21 minutter inde i 2. periode. Herning fulgte desværre efter med en hel masse mål og kampen måtte ud i forlænget spilletid, hvor Esbjerg tabte.
Herefter kom vi hjem og så spiste vi alt den slik, vi havde været nede og tanke op i Lidl - og vi drak cola.
De søvnige poder gik i seng allerede til midnat, og vi der ikke var så trætte blev liiiiiiidt længere oppe.
Det var en super dag med masser af sjove ting.
- skrevet af Glenn og Niels
 
5)
Vi blev vækket klokken 8.15 og vi pakkede alle vores ting sammen.
Klokken 9 stod forældre klar med morgenmad.
Klokken 10 skulle vi ned og lære at skyde med gevær. Det krævede meget koncentration. Gry vandt. Jonas på 10, som var dagens yngste deltager, lavede dagens bedste skud, bedre end en af instruktørerne nogensinde havde prøvet - flot!
- skrevet af Anders, Jonas og Laura
 
6)
Efter skydning kom en Cross Fit instruktør, der hedder Lasse.
Det var inddelt i 3 perioder med hård styrketræning.
Vi kæmpede alle med de forskellige øvelser for at gøre det bedst muligt. Det var hårdt og det gjorde ondt. - Hårdest var det måske for Annika, for hun tabte en tand undervejs - heldigvis bare en rokketand :)
Den sidste øvelse var 8 omgange, hvor vi skulle ned og sidde i skovskiderstilling (squat). Vi skulle op og ned i 20 sek. og derefter 10 sekunders "pause" hvor man konstant sad i stillingen!!
Til slut fik vi lækker frokost.
Niels var helt vild for at fortælle vildmarkshistorier, vi prøvede at få ham til at stoppe - det var svært!
Herefter var en super weekend slut!!
- skrevet af Annika og Laura