Tilbage til 2012

2 Guld-, 1 Sølv- & 3 Bronzemedaljer i Rødovre

01/10/2012

2 Guld- 1 Sølv- samt 3 Bronzemedaljer til Esbjerg Taekwondo Klub i Rødovre.

 

Cheftræner Otto Larsen fra Esbjerg Taekwondo Klub tog afsted til et Begynder- & Talentstævne i Rødovre sammen med træner Jakob Larsen og træner Abbas. På denne dag skulle de 3 trænere tage vare på 8 unge kæmpere – det blev en lang tur samt ikke mindst en lang dag, men de unge kæmpere kom hjem til Esbjerg med 6 medaljer, hvilket slet ikke var så ringe endda.

 

GULD (02):

Niels Lynghede lærte noget fra det seneste stævne – ting, som han heldigvis havde fået rettet op på og det udmøntede sig konkret i en rigtig god indsats fra hans side, hvilket resulterede i en fortjent plads øverst på podiet her i Rødovre.

 

Henrik Weltz, som endda nu kæmper som senior, var en sand fornøjelse at følge på denne dag. Hans finalekamp var nok den bedste kamp, som Henrik har kæmpet i meget lang tid – han var skarp og lod ikke sin modstander få et ben til jorden. Cifrene 13-1 over en gammel, rutineret kæmper taler sit eget tydelige sprog. Flot.

 

SØLV (01):

Caroline C. Jensen kæmpede nogle rigtig gode kampe. Caroline har i en længere periode rykket sig ”en lille smule fra træning til træning” og i Rødovre kunne man på dagen se, at det gav resultat. Trods sin meget unge alder tænker hun meget selv inde i ringen og hun er god til at lytte til, hvad sekundanten siger til hende – hun er altså kun 12 år, skal man lige tænke på. Flot stævne af den unge kæmper.

 

BRONZE (03):

Anna Dose Grimstrup, Camilla Truelsen og Michael Madsen

 

De 3 bronzemedaljetagere gjorde det faktisk godt på dagen – omend Michael Madsen slet, slet ikke var tilfreds med sig selv. Men sådan er det jo nogle gange, når tingene ikke kører, som man selv havde planlagt eller måske forestillet sig .. og så er der jo kun en ting at gøre .. træning, træning og atter træning .. 

 

Eller som træner Jakob Larsen med et smil om læben kunne udtrykke det, idet han brugte Muhammed Ali’s citat: ”I hated every minute of training, but I said DON’T QUIT, suffer now and live the rest of your life as as a Champion”.

 

Tjahh .. mindre kan jo sikkert nok også gøre det ..

 

Trænerne var også ganske godt tilfredse med indsatsen fra både Annika Poulsen samt Glenn Poulsen, der dog på dagen endte udenfor medaljerækkerne.

 

2 Guld- 1 Sølv- samt 3 Bronzemedaljer på dagen – ikke så tosset endda.

 

MVH/ETK-pr

 

(.. og jeg kan stadigvæk ikke lægge billeder ind paa vores hjemmeside .. Ich brauche HILFE .. :)