Tilbage til 2011

Summer Camp 2011

24/07/2011

Sommerlejer2
Sommerlejer3 Sommerlejer4 Sommerlejer5 Sommerlejer6

 

 

Kære læsere,

Kig på jv.dk under Esbjerg generelt

 

(f.eks. billeder fra DTDT)
http://www.jv.dk/artikel/1159654:Esbjerg--Fede-billeder--It-s-showtime-paa-koreansk

 

(billeder ifm Henrik Frost/Østerbro)
http://www.jv.dk/artikel/1159173:Esbjerg--Se-taekwondokaemperne-oeve-sig-til-aftenens-fight-show

Kig på ugeavisen.dk/esbjerg generelt - udkommer onsdag 27. juli og man kan se hele avisen fra om torsdagen over nettet

http://www.ugeavisen.dk/esbjerg/se-alle-billederne-flot-taekwondo-opvisning-i-esbjerg

Her kommer radioudsendelse i løbet af ugen fra lejren - følg selv med)
http://www.dr.dk/P4/Syd/Programmer/

Her på TV Esbjerg bliver Peter Knudsen & Jessica fra Risskov f.eks. interviewet - tryk paa "go" på forsiden og "kør evtl frem" med pilen nedenunder .. kører fra fredag d. 22. juli til fredag d. 29. juli)
http://www.tv-e.dk/forside.html

 

Her i Budstikken vil der sikkert også være noget at finde tirsdag:
http://budstikken.com/esbjerg_seneste_udgave.php

 

++

 

Esbjerg Taekwondo Klub gjorde det igen, igen, igen og nu atter igen her i 2011 - nemlig at stå som arrangører for DTaF's årlige Summer Camp - efter at have stået i spidsen også i årene 1993, 1996, 2009 og man må jo sige, at det også denne gang i 2011 blev en fremragende Summer Camp, der blev holdt.

Lejren havde deltagelse af 1.125 personer fra 83 klubber - primært fra Skandinavien og så ellers fra Holland, Belgien og Tyskland. Bl.a. var der 28 udøvere med fra Island, som også havde den dobbelte verdensmester i militærtaekwondo med på holdet og som i øvrigt også var instruktør under Campen.

Det er sådan, at man under en Summer Camp hver morgen kl. 09.00 holder et "evalueringsmøde" i den arrangerende klubs lokaler - disse møder har typisk deltagelse af en/flere repræsentanter fra hver klub og her kan man komme med ris/ros/input til den arrangerede klub. Det er rart med disse møder, da man hurtigt kan komme evtl. utilfredshed i forkøbet og lynhurtigt reagere, og ikke mindst agere, hvis der er noget, der ikke er, som det ifølge gæsterne eller vores egne normer bør eller skal være.

Man skal i denne forbindelse huske på, at man som arrangør gerne skal have TILFREDSE gæster og man skal tage sin opgave som arrangør alvorligt .. lidt firkantet kan man sige, at det er "vores kunder i butikken" og vores opgave og i øvrigt topprioritet er, at ALLE kommer hjem fra en lejr med en så positiv og god oplevelse som overhovedet muligt og at vi i Esbjerg Taekwondo Klub gerne går langt, meget langt, for at få tilfredse gæster. Til de få morgenmøder, som jeg selv var med i, må jeg sige, at der var toptilfredshed at spore hele vejen rundt fra klubberne. Den ene dag blev der talt om meget "mudder" efter de kraftige regnskyl .. og allerede et par timer efter var der lagt træflis paa de omtalte steder .. så man igen kunne færdes tørskoet ..

Det var en fornøjelse at se "tilfredse kunder i butikken" .. der var ros, ros og atter ros til den arrangerede klub. Ros for hygiejnen og toiletforholdene, ros for den formidable mad, ros til nogle af de børneaktiviteter, som bl.a. Tina Sørensen & Heidi Jepsen stod for, ros til "Skralde-Brian", der endda havde overskud til lige med et kæmpestort smil at stikke hovedet ind i teltene hos campisterne under "sine ture" og spørge, om "de lige skulle have noget mere med", ros for den "pæne og velplejede plads", ros for den venlighed og det overskud, som alle vores hjælpere var i besiddelse af under lejren.

Nogle klubrepræsentanter undrede sig sågar over, at man i det hele taget kunne holde en Camp, der var bedre end den, som Esbjerg Taekwondo Klub stod som arrangør for i 2009 og som i klubrepræsentanternes verden ellers var den bedste nogensinde? Tjahh, det har nok noget med "overskud" at gøre, et ekstra smil hist og her, lidt ekstra godt humør, hjælpere der stadigvæk havde 2009 i frisk erindring og måske var lidt mere rutinerede og ikke under samme stresspåvirkning ... det må have være den slags ting, der har spillet ind .. :) ? Og så er det jo ikke ligefrem en ulempe at have en rutineret "pladsmand" med som vores allesammens "Super-Ole" (Antonsen), der næsten kender hvert et græsstrå i området og lynhurtigt kan guide folk rundt, vel ..?

Circa 600 gæster blev bespist under lejren - og hold da op for noget mad, som vores superkokke Jens Olesen og Lars Kristensen diskede op med, det var jo en fornøjelse at sætte sig til bords dag efter dag og aften efter aften. Maden fik vi rigtigt mange positive tilkendegivelser for og alle i køkkenet - og ved serveringen - ydede en fantastisk indsats, som blev højt værdsat af vores gæster. Ligemeget hvordan man end vender og drejer det: God mad er ekstremt vigtigt under en sommerlejr og det har Esbjerg Taekwondo Klub heldigvis altid været garanter for. Vi håber derfor også på, at fremtidige arrangører af Summer Camps er MEGET opmærksomme på vigtigheden af, at Martial Art udøvere på en lejr skal bespises godt, sundt og ordentligt - både med hensyn til kvantitet samt ikke mindst kvalitet.

Udøverne ytrede stor tilfredshed med instruktørerne, som var under Brian Andreasens ansvarsområde her på lejren. Der blev indført en "log-bog", således at når det samme hold fik instruktør nummer 2, kunne denne instruktør straks se, hvad eleverne var blevet undervist i af instruktør 1, som jo havde skrevet i log-bogen .. og kunne således let og elegant undervise videre derfra, så man undgik, at eleverne risikerede at blive undervist i "det samme igen" .. i det hele taget havde Brian Andreasen en travl uge og høstede megen ros for sit engagement.

Vores "el-mand" Brian Asmussen havde specielt FØR lejren haft meget travlt. Det var et hestearbejde at lægge 2.6 km kabler ud for så, 2 aftener før lejrede startede, at finde ud af, at der havde været tyveknægte på spil ... alle de udlagte kabler var i nattens mulm og mørke igen rullet sammen af tyveknægtene, som havde lagt dem i pæne bundter langs hegnet ud til den store vej ... kablerne lå her pænt og klar til at blive afhentet i store biler .. GOSSCCHHH, manner .. hvis ikke det var blevet opdaget af vores vagter, havde vi nok haft et KÆMPE problem, når lejren var startet ... uden elektricitet ... uuupppsss ... man tør jo ikke tænke tanken til ende .. :)

Brian Asmussen og hans folk knoklede på med igen at lægge kablerne ud, fik alt på plads - fik endda holdt vagt om natten - og lejren kørte med hensyn til elektricitet til ug med kryds og slange .. og kabler .. :)


Generelt kan man sige, at alt kørte, som det skulle - men intet havde heller været overladt til tilfældighederne af klubbens meget ihærdige tovholder Torben Madsbøll og formand Finn Larsen samt den skare af utroligt entusiastiske klubmedlemmer, der havde ofret 1 uge af deres sommerferie. Der blev leveret kvalitet hele vejen igennem, det være sig med informationer, PR, rengøring, pladsen, renovation, elektricitet, toiletforhold samt ikke mindst den gode mad, som udøverne blev bespist med under lejren.

Der var blevet gjort utroligt meget for at promovere TAEKWONDOEN af vores PR ansvarlige. Der gik næsten ikke en dag, uden at der stod noget om Summer Campen, Henrik Frost, Danish Taekwondo Demonstration Team eller lignende artikler i aviserne lokalt. Der var besøg fra TV Esbjerg, der fra fredag d. 22. juli frem til fredag d. 29. juli sender fra Campen (link vist foroven). Her blev bl.a. næstformand Peter Knudsen & Jessica fra Risskov Taekwondo Klub samt formand Finn Larsen og nogle unge mennesker fra Esbjerg interviewet. Der var store artikler i Jyske Vestkysten (samt fotoserier af Henrik Frost) og ligeledes Ugeavisen Esbjerg, Budstikken Esbjerg, der var besøg fra DR Syd P4 Radio, der i nær fremtid sender forskudt fra Campen. Man kan eventuelt selv lige gå ind og finde ud af, hvornår det sendes (link vist foroven)

I det hele taget fyldte PR utroligt meget op til og under lejren - der blev uddelt "muleposer" (sponsor: Vestjysk Bank), som blev fyldt op med 8-siders-lejraviser, plakater, labels samt diverse lokale brochurer og lejren fik i det hele taget besøg af en hel del journalister, som gerne skulle have fået sig et godt indtryk og som en direkte konsekvens skulle det dermed gerne fremme vores allesammens sport .. taekwondoen.

Onsdag aften blev der afholdt en VIP aften i Esbjerg Taekwondo Klubs lokaler - der var besøg af sponsorer, pressen, repræsentanter for Korea Tourism, gamle kæmpere fra Esbjerg Taekwondo Klub, vi havde besøg af Gunnar Sørensen (som bragte taekwondoen til Danmark i 1971), de koreanske stormestre Choi Kyoung An og Ko Tai Jeong, som i øvrigt var de første koreanske landstrænere her i Danmark - og ja, selv Jess Thorup fra EFB havde sagt ja tak til at nyde aftenen her sammen med os .. :)

Helt en passant kan det nævnes, at Grandmaster Ko i tidernes morgen blev bragt til Danmark af Helle & Torben Madsbøll fra Esbjerg Taekwondo Klub - så lokalet ulmede virkelig af nostalgi og historie.

Vi blev alle efterfølgende vidner til en rigtig god "Fight Night", hvor der blev disket op med show af høj, høj klasse - Henrik Frost med sit forrygende selvforsvarsshow og DTDT under ledelse af Bjarke Folin er virkelig en nydelse at overvære og denne aften havde de absolut stor del i, at det blev en rigtig god aften ... mange, mange TAK for det!

Ikke nok med at begge "hold" er superprofessionelle - men lederne af begge disse hold er så gennemsympatiske, at det er en fornøjelse hver gang at støde på dem og få et ord om løst og fast med dem. Var der flere af den slags positive mennesker til i verden, ville alt se noget nemmere ud - en privat stor TAK til Henrik Frost og Bjarke Folin (og Emil & Khoa) for deres altid dejlige og umiddelbare måde at være på. Det er for mig personligt et privilegium og en fornøjelse at have kendt dem, siden jeg var på rejse med dem i Korea i 2004 .. :)

Festen om torsdagen gik jo ... som festen om torsdagen skal gå .. og hvor er det dog dejligt livsbekræftende med den altid gode stemning .. :)

Da alle var rejst hjem i god ro og orden om fredagen, var der nogle af os her i Esbjerg, der hen ad eftermiddagen fik "lange arme" .. der skulle pakkes ned, ryddes op og gøres klar til en lille "hjælper-event" om aftenen, hvor en stor del af vores circa 110 hjælpere kom og brugte "festteltet" en sidste gang, før også teltet skulle pakkes sammen og afleveres om lørdagen.

Tovholder Torben Madsbøll og formand Finn Larsen fik sagt mange TAK til alle hjælperne denne aftenstund .. og der blev spist og hygget i nogle timer .. der blev holdt nogle takketaler, og vi hyggede os i hinandens selskab, før vi alle drog hjem .. godt trætte og mætte af indtryk efter en forrygende god uge i selskab med en masse dejlige taekwondo udøvere.

Skulle ret virkelig være ret, burde der være holdt 110 taler - men vi jo godt allesammen, at det ikke kan lade sig gøre. Det er vi sådan set hver især også lidt ligeglade med her i det vestlige Jylland, for vi ved jo godt allesammen, at vi her i Esbjerg Taekwondo Klub som altid løfter i flok - og at vi i forbindelse med Summer Camp 2011 netop lige havde gjort det igen ... og at det ikke havde været så ringe endda!

Vi tog hjem med et smil - og vi kunne gå til ro med et smil på læben.

Mange, mange TAK til allesammen, der var med til Summer Camp 2011 i Esbjerg - og som på hver sin måde satte sit eget fingeraftryk på denne fantastiske succes.

Good Luck til næste års arrangør .. husk nu at tage det hele med et smil og med godt humør - det betaler sig.

MVH/Claus Bjelke
en endda meget stolt PR ansvarlig
Esbjerg Taekwondo Klub
- arrangør af Summer Camp 2011 i Esbjerg -