Tilbage til 2011

Nye sortbælter og 3 kæmpere udtaget til landsholdet

04/12/2011

IMG1519
IMG1522 IMG1523 IMG1524

Så har vi igen haft en travl weekend i ETK. Weekenden startede med, at vi fik den glædelige besked, at 3 af klubbens unge kæmpere er udtaget til landsholdet

De tre er: Cecilie Ladefoged, Kadetlandsholdet, Gorm Lorenzen, Kadetlandsholdet og Gry Lorenzen, Juniorlandsholdet. De tre er udtaget, efter at de har fået gode resultater ved forskellige stævner i Danmark og udlandet. De har desuden deltaget i en national test med Kadet og Juniorlandsholdstrænerne. Deltagere på Kadetlandsholdet er 12-13 år, og deltagere på Juniorlandsholdet er 14- 17 år . Fra klubbens side ønsker vi kæmperne held og lykke med de kommende udfordringer i det nye år!

 

I denne weekend har klubben også haft 4 medlemmer i Præstø, til sortbæltegraduering. De 4 klarede sig rigtig godt, og bestod! Klubben har hermed fået 3 nye sortbælter. De nye sortbælter er: Camilla Truelsen, Niels Lynghede og Morten E Hansen. Udover disse tre, har klubben også fået en ny 3. Dan. Det er Rikke Bergmann. I løbet af weekenden har de fire bestået en teoriprøve, og har vist deres kunnen over for et trænerpanel, hvor en af deltagerne er klubbens træner Lars Arnum. Alle fire ønskes et stort tillykke !