Tilbage til 2011

Medaljehøst ved teknik stævne!

17/03/2011

1 mads
2 rikke 3 thea 4 diana 5 matheus 6 sofie 7 syncron holdmode

Esbjerg Taekwondo klub leverede et meget flot resultat ved årets Ødsted Cup i Ødsted ved Vejle.

Klubben stillede med 11 deltagere og i alt blev det til - og hold nu fast - 7 x sølv og 2 x guld!

Stævnets første gruppe var for de højst graduerede, hvor Mads Abel deltog. De var i alt 5 i gruppen, og uden de store problemer kvalificerede han sig til finalen, hvor han efter en lille fejl og et MEGET tæt opløb måtte lade guldet gå til anden side. SØLV til Mads Abel.

Næste gruppe var bl.a. med Rikke Højland, Peter Vu og Casper Regel. De var i alt 9 i gruppen og her var der hård konkurrence! Casper blev nr. 5 og Peter blev nr. 4, Rikke kvalificerede sig til finalen og leverede et overlegent og meget flot resultat, hvor der blev givet nogle af stævnet højeste karakterer. Rikke har bare evnen til at præstere 102 % på banen trods nervøsitet, som ofte trækker den anden vej.  GULD til Rikke.

Næste gruppe med i alt 4 deltagere, deltog Thea Dahl, som sidste år måtte se sig uden for finalen. Thea har dog arbejdet meget, hvilket absolut gav resultat denne dag. Thea kom i finalen, som var hård, men hun leverede et flot og sikkert resultat. SØLV til Thea.

Næste gruppe som også havde 4 deltagere, deltog Sofie Berggreen, Lotte Weltz og Rikke Sørensen.

Lotte og Rikke var med for første gang, hvilket kunne anes en lille smule, men al begyndelse er svær og de leverede trods nervøsitet et flot resultat. Lotte kom desværre ikke videre til finalen, men det gjorde Rikke og Sofie.

Sofie har et par stævner i bagagen og leverede et meget flot og selvsikkert resultat. GULD til Sofie

Rikke leverede også et flot resultat - trods begynder nervøsitet. SØLV til Rikke S. Godt gået Rikke :)

Næste gruppe deltog Diana Lengyel. Det var også første gang for Diana til teknik stævne - men dette til trods kendte hun vejen til skamlen. SØLV til Diana.

Næste gruppe deltog Henrik Ninn og Matthæus Mai. De var 5 i gruppen og her var både begyndere og nogle, der havde prøvet det før. Henrik kvalificerede sig desværre ikke til finalen trods et godt forsøg. Matthæus kom med i finalen og med et godt KIHAP og en sikker stil leverede Matthæus et godt resultat. SØLV til Matthæus.

Dagens sidste gruppe var Mix Synkron, hvor man skal gå taeguk/poomse synkront. Her deltog Mads Abel og Rikke højland. I gruppen var der 4 par. Rikke og Mads kom uden de store problemer i finalen, men måtte efter en hård runde og MEGET tæt løb se sig slået med bare 0,05 point! Det er den absolut mindste pointafstand, man kan have! Men et flot resultat. 2 x SØLV til Rikke og Mads.

 

Stort tillykke til alle deltagerne fra Esbjerg. Det var et super godt stævne og jeg var glad for at have jer med. Der var en rigtig god stemning, som I var med til at skabe. I kan bestemt være stolte af jer selv og jeres resultater alle sammen! For det er jeg! Tak for en god dag.

 

Mads Abel