Tilbage til 2011

Charlotte & David til VM i Korea

09/05/2011

VMKorea2011holdbillede400x266
DAVID Bakkeskolen komprim.2

Charlotte Bjelke er netop kommet hjem fra Korea.

Der blev ikke nogle medaljer til Danmark ved VM i Korea, der blev afholdt i dagene 1. - 6. maj, 2011 i byen Gyeongju i Sydkorea.

I alt var der fra dansk side udtaget 4 kæmpere:

Charlotte Paik Bjelke, Esbjerg Taekwondo Klub
Surachet Singsorn, Rødovre
Philip Reyes, Nørrebro
Zakaria Asidah, Rødovre

Charlotte Bjelke fra Esbjerg Taekwondo Klub mødte i sin første kamp Dereianne Morales fra USA og Charlotte var med i kampen helt frem til 3. og
sidste omgang, hvor hun kun var bagud 0-1. Kæmperen fra USA kørte dog sejren sikkert hjem og var dermed videre i turneringen. Havde Charlotte vundet den kamp, skulle hun have mødt den regerende europamester Lucija Zaninovic. I puljen var også Wu Jing Yu fra Kina (VM guld 2007 og OL guld 2008) samt den regerende og tredobbelte verdensmester Brigit Yague .. men den "fornøjelse" fik Charlotte Bjelke altså ikke i denne ombæring.

Landstræner Tommy Mortensen udtalte efter kampen: " Charlotte har højden og bevægelserne til denne vægtklasse, men hun formåede ikke at bringe det i spil i dag, men hun har heller ikke været optimalt forberedt med bl.a. sygdom inden VM"

Under opholdet i Korea fyldte Charlotte 23 år - og holdkammeraterne overraskede hende med fødselsdagssang samt en meget flot NIKE vest :)

Charlotte Bjelke kommer til Esbjerg, når Esbjerg Taekwondo Klub afholder Summer Camp 2011 i dagene 16. - 22. juli og skal ved den lejlighed være børnetræner.

Een ting er, at have en kæmper med til et VM - det er jo stort i sig selv.

Noget andet er så, endda næsten hver gang, at være sikker på, at et klubmedlem er med til de helt store turneringer rundt omkring i verden.

Esbjerg Taekwondo Klub har nemlig altid markeret sig endda meget kraftigt på dommersiden - både i 2010 og også her i 2011 har vores topdommer, David Coupar, haft forrygende travlt og gjort det aldeles fremragende. Han farer jo verden rundt hele tiden :)

Det ene øjeblik er han dommer ved Junior VM i Mexico - hvor han i øvrigt fik titlen "Bedste Dommer" - derefter i Sankt Petersborg og dømme VM for seniorer, så videre til Kina og Singapore i sin egenskab af dommer... gosschhh ... han får da set verden, den unge mand :)

David Coupar var OGSÅ dommer ved VM i Korea 2011 og en anden god bekendt af klubben, nemlig vores tidligere medlem Christian Flindt, var sandelig også en del af det hold, der drog til VM i Korea. Christian Flindt er FYS for landsholdet og var i den egenskab med til VM.

pr/ETK