Tilbage til 2011

Belgian Open 2011

04/04/2011

2011 NM 004 ok3
2011 NM 002 ok3 2011 NM 3

3 kæmpere fra Esbjerg Taekwondo Klub til Belgian Open.

Når de åbne belgiske mesterskaber lørdag d. 9. april starter i Gent (Belgien), vil der være 3 kæmpere fra Esbjerg Taekwondo med.

Stævnet er et såkaldt Klasse A stævne og får deltagelse af circa 1.100 kæmpere, der kommer langvejs fra.

Samtidig er det for de helt unge danske kæmpere et vigtigt stævne, idet et godt resultat her ved stævnet kan medføre en udtagelse til det danske kadet landshold.

Lørdag d. 9. april kæmper både Gry Lorentzen og Gorm Lorentzen. Søskendeparret vil blive sekunderet af den unge landsholdskæmper Rasmus Basse Antonsen, der selv først skal i ringen søndag d. 10. april.

Der er 36 tilmeldte kæmpere i den vægtklasse, hvor Rasmus Antonsen skal kæmpe - så der kan blive noget at se til for den unge esbjergenser, hvis han skal til tops ved "Belgian Open", hvor der i øvrigt skal kæmpes med elektroniske veste.

Den lange tur på 850 km til Gent tages i bil - Tue & Ole tager afsted med de unge mennesker - så der bliver da rig lejlighed til at studere de meget spændende tyske motorveje :)

ETK ønsker de 3 unge kæmpere held og lykke.

MVH
pr/ETK