Tilbage til 2011

5 medaljer ved "Dutch Masters" i Rotterdam

31/05/2011

IMG3
IMG4616

Esbjerg Taekwondo Klub tog i weekenden afsted til "Dutch Masters 2011" i Rotterdam med 6 kæmpere - og de vendte hjem fra det hollandske med 5 medaljer, hvilket må siges at være en rigtig god høst :)

Først og fremmest var det en rigtig god tur set med sociale briller - og det er altid vigtigt uanset resultaterne, der ikke er det primære ved disse ture.

Det er altid godt, når unge kæmpere får lov til at være sammen - rejse sammen, støtte hinanden i med- & modgang og i det hele taget være der for hinanden.

Se, det er det, der giver noget og tilmed giver det de unge mennesker erfaring og rutine ... som de unge kæmpere fremadrettet får så meget brug for.

Når det så er sagt ... må man jo sige, at det resultatmæssigt ved "Dutch Masters 2011" også gik rigtigt godt.

(01) GULD:

Peter Thomsen var i en klasse for sig selv og der var ikke det mindste tvivl om udfaldet af finalekampen, som Peter vandt - og dermed GULD til ham.

(02) SØLV:

Rasmus Basse Antonsen har ved de seneste stævner og turneringer vist, at han hører til blandt de bedste. Der er ingen tvivl om, at han også i fremtiden vil være med, hvor det er sjovt - i forvejen træner han seriøst, da han jo er med i landsholdstruppen. På dagen havde han 3 kampe og endte med at få en sølvmedalje.

Gorm Lorentzen har ved de seneste stævner vist gode takter - sidste weekend vandt han f.eks. guld i Køln - så det kører ret godt for ham i øjeblikket. Han er begyndt at udvikle sig teknisk og han vil i fremtiden kunne gøre sig blandt de bedste. Dog mangler han, naturligt nok hans alder taget i betragtning, stadigvæk en del rutine og erfaring.

(02) BRONZE:

Gry Lorentzen har - ganske ligesom sin lillebror - klaret sig utroligt godt ved de seneste stævner. Også hun vandt guld ved sidste weekends stævne i Køln og hun er i det hele taget inde i en utrolig god udvikling. At hun ikke vandt guld ved Dutch Masters i Rotterdam skyldtes udelukkende de største hjemmebanedommere, som vi har set i flere år. Det var helt grotesk - Gry på det nærmeste blæste sin hollandske semifinalemodstander ud af banen ... uden at få point ... og den hollandske modstander måtte efterfølgende endda forbi den lokale skadestue og var ude af stand til at kæmpe sin egen finalekamp. Det var så surrealistisk, at selv hollænderens klubkammerater med krummede tæer kommenterede det, som de så. Utroligt - men sådan kan en kamp desværre også være.

Niels Lynghede var kommet med på sin første tur til udlandet her i Rotterdam og gjorde et godt stykke arbejde - der blev figthet, så det bragede. Da han nåede sin semifinalekamp måtte han dog sande, at der skal mere erfaring og rutine til for at kunne gøre sig gældende. Det var godt for Niels at være med i udlandet - det er altid senere hen godt at have "prøvet det før", når man står dér i udlandet og måske er ret nervøs.

Rune Pedersen ydede en superindsats i Holland, hvor han kun fik en kamp, men som han så til gengæld kæmpede sig bravt igennem. Også for Rune var det vigtigt, at han var med og dermed fik noget mere rutine. Han skal have mere erfaring - der er ingen tvivl om, at han har figtherinstinktet og det kan fremadrettet bringe ham langt. På dagen måtte han dog se sig slået ud af turneringen efter sin første kamp og endte dermed uden for medaljerækkerne.

Som inledningsvis sagt blev det en god tur - de 3 voksne personer, der var med på turen, var Tue Lorentzen, Ole Antonsen samt træner Jakob Øgendahl Larsen, der var ganske godt tilfreds med turen til Holland.

"Med træning kommer man langt", som han udtrykte det .. :)

pr/ETK

 

+

 

(27.05.11 - før stævnet)
Når der afholdes "Dutch Masters Open 2011" i Taekwondo førstkommende weekend - det foregår i Rotterdam - så har Esbjerg Taekwondo Klub 6 deltagere med ved dette stævne, hvor der forventes circa 700 deltagere.

Det er primært kæmpere fra Holland, Belgien, England, Island, Irland og Danmark, der deltager ved stævnet.

For 2. weekend i træk er søskendeparret Lorentzen - der begge vandt GULD ved stævnet i Køln sidste weekend - "on the road" og på tur i udlandet.

Esbjerg Taekwondo Klub stiller op med følgende 6 kæmpere:

Gry Lorentzen
Gorm Lorentzen
Peter Thomsen
Niels Lynghede
Rune Pedersen
Rasmus Basse Antonsen

Med på turen til Rotterdam er Tue Lorentzen, holdleder Ole Antonsen og træner Jakob Larsen - der er afgang fra Esbjerg fredag aften.

Kæmpere og ledere ønskes en rigtig god tur ...

Good Luck :)

MVH/pr/ETK