Tilbage til 2009

VM oplevelse

24/09/2010

vm 014kopi
vm 015kopi

(2009 - okt.)
Det var en helt fantastisk oplevelse for Charlotte Bjelke at være med til VM for første gang - og så endda på hjemmebane i Danmark hvor hele salen sydede og kogte. I alt var der 53 kæmpere i Charlottes vægtklasse.

Charlotte Bjelke vandt sin første kamp marginalt over en kæmper fra Ungarn, men hun tabte desværre sin 2. kamp mod Jelena Ivancic fra Kroatien med cifrene 0-3.

Kroaten vandt yderligere efterfølgende, indtil hun selv røg ud af turneringen, da hun blev stoppet af Danielle Pelham fra USA, der vandt 7-6 over den kroatiske kæmper. Sin semifinale vandt kæmperen fra USA også, hvorefter hun sluttede dagen af med at vinde finalen over en kæmper fra Thailand 5-4 og vandt dermed verdensmesterskabet.

Bronzemedaljen gik til Euda Morales fra Guatemala, der i dagligdagen bor og træner i Danmark - og i øvrigt en sympatisk kæmper som Charlotte Bjelke kender ganske godt og under træningspas kæmper lige op med.

Alt i alt var det en kæmpeoplevelse at være med som debutant til et så storslået VM på hjemmebane - Charlotte Bjelke var dybt rørt og hendes hjerte bankede vildt, da hun så og ikke mindst hørte de circa 40 personer, der var kommet den lange vej fra Esbjerg for at heppe ... der var banner, infernalsk larm, hujen og råben til den store guldmedalje og Charlotte var dybt taknemmelig for den kæmpesupport, som hun under VM modtog fra sin klub og sine klubkammerater.

Tusind tak allesammen :)

Sportsligt blev det ikke til en medalje for VM debutanten, men hun blev en meget stor erfaring rigere og fik blod på tanden og er klar til nye opgaver for sin klub og for det danske landshold.

Mads havde gjort et rigtigt godt stykke arbejde og vi boede helt fint under opholdet.

Nogle af os var også ude at spise sammen sent om aftenen.

Vi var dog nogle, der var rigtigt glade for, at vi ikke endte det første sted, hvor der ellers var blevet bestilt bord. Det viste sig nemlig at være en decideret "Grill-Bar", hvor der stank helt vildt af friture og vi fortrak skyndssomt :)

Tak for en hyggelig tur til VM i København til alle deltagere :)

Med venlig hilsen

ETK

+

Den officielle pressemeddelelse fra Dansk Taekwondo Forbund:

Charlotte Paik Bjelke ude af VM

Trod overvægt i angreb lykkedes det ikke for Charlotte Paik Bjelke at vinde over Jelena Ivancic fra Kroatien.

Det er ærgerligt, men desværre sandt. Charlotte Paik Bjelke fra Esbjerg Taekwondo Klub tabte i ottendedelsfinalen til Jelana Ivancic fra Kroatien i vægtklassen under 53 kilo.

I forhold til Charlottes første kamp i dag var der mere intensitet allerede fra starten. I sidste halvdel af første omgang var begge kæmpere meget angrebsivrige, men der blev ikke scoret points.

I anden omgang var det tydeligt, at Jelena Ivancic havde skiftet taktik.

Hun var mere henholdende og skiftede ofte side for at forvirre Charlotte Paik Bjelke. Efter cirka 50 sekunder forsøgte kroaten sig med et strækspark, som mislykkedes, men få sekunder senere kom hun foran 1-0 med noget, der mindede om cirkelspark med venstre ben. Charlotte Paik Bjelke kæmpede ufortødent videre og var faktisk den mest angribsivrige omgangen ud.

Tredje omgang var meget intens. Ikke mindst fordi, Charlotte Paik Bjelke angreb konstant. På et tidspunkt faldt Jelena Ivancic, men kom på benene kort efter og scorede til 2-0 med et nedagående strækspark. Cirka 30 sekunder senere kom Jelena Ivancic foran med 3-0 i forbindelse med en infight, og nu kunne kun held sikre Charlotte Bjelke sejren. Det skete desværre ikke, selvom Charlotte Paik Bjelke var langt den mest initiativrige i tredje omgang. Hun havde 11 regulære angreb mod kroatens fem. Et kedeligt resultat set med danske øjne. Især fordi Charlotte Paik Bjelke viste stort initiativ.