Tilbage til 2009

Idrætsfest - Voksne

24/09/2010

seniorer 002

 

(2009 - 27. jan)
Ved den seneste Idrætsfest på "Tobakken", der blev afholdt i januar 2008, stod en synligt berørt formand for Esbjerg Taekwondo Klub og modtog sin pris som "Årets Leder 2007" i Esbjerg Kommune til stående ovationer fra det meget medlevende publikum.

Nemlig!

Det var en stor og rigtig god dag for både Finn Larsen og Esbjerg Taekwondo Klub, der den dag var rigt repræsenteret på "Tobakken".

Ved dette års Idrætsfest på "Tobakken" d. 23. januar 2009, hvor Esbjerg Kommune på behørig vis takkede de sportsfolk, der på glimrende vis havde promoveret Esbjerg By i 2008 og hjemført et mesterskab, var situationen en lidt anden for Finn Larsen.

Denne gang skulle han nemlig AFLEVERE den fine pokal, som han havde fået sidste år - idet den nye prismodtager, P.O. Mogensen fra Bramming Boldklub, skulle have pokalen med sig hjem. TILLYKKE til P.O. Mogensen og Bramming Boldklub.

Finn Larsen måtte af med pokalen, tjahh - men han fik dog en erindringsnål, som han i øvrigt straks tog på og som lige kan anes på billedet :)

Selve aftenen på"Tobakken" forløb, som altid, ganske fornøjelig. Det er nu en ganske hyggelig aften, hvor man må sige, at Esbjerg Kommune virkelig gør noget ud af aftenen - til stor glæde denne gang for vel circa 40 prismodtagere fra Ny Esbjerg Kommune samt flere hundrede gæster.

For Esbjerg Taekwondo Klub skulle Charlotte Bjelke, ligesom sidste år, også have været til stede - men hun var forhindret, idet hun kæmpede NM oppe i Reykjavik.

Aftenen blev "kædet godt sammen" af den veloplagte toastmaster Ib Dam Schultz, der ved sin side - og som hyggepianist - også denne gang havde Gert Jacobsen, der spillede stille og rolig musik under den i øvrigt ganske fortrinlige middag.

Esbjergs borgmester Johnny Søtrup havde budt velkommen og stod også for uddeling af Esbjerg Kommunes Idrætspris, der tilfaldt svømmeren Karina Lauridsen, der ved Handicap OL i Beijing i 2008 både vandt OL guld samt satte verdensrekord - en utrolig flot præstation må man sige.

Da Esbjerg Kommunes Idrætspris skulle overrækkes den "nye" modtager - P.O. Mogensen - kunne formanden for Kultur- & Fritidsudvalget, Villy Grøn, ikke undgå at se den forandring, der var sket med lederpokalen.

Halløjsa ... hvor så den da ud!

Aldrig nogensinde havde den pokal da været så flot og nypudset, som tilfældet nu var ved denne overrækkelse?

Vi er flere, der er ganske sikre på, at det i hvert fald ikke er Formand Finn, der har haft gang i pudsegrejerne derhjemme - niksen biksen, das glauben wir nicht, Herrn Larsen.

IGEN et eksempel på at Fru Larsen i alle henseender står bag Hr. Larsen - man kunne jo spejle sig i den pokal, Manner!

Alle prismodtagerne fik en lille erindring med sig hjem som en påskønnelse og TAK for deres indsats fra Esbjerg Kommune - samt en dvd indeholdende den film, der under prisuddelingen kørte på storskærm og hvor alle Esbjergs Mestre var "deltagere".

IGEN IGEN en flot aften arrangeret af Esbjerg Kommune - og hvor denne gang violin ekvilibristen Kim Sjøgren, på sin egen morsomme og underfundige måde, formåede at vise, at en violin absolut ikke behøver at være kedelig. GOOSSCCHH, manner!

Vi er ret sikre på, at Finn Larsen - og alle andre i Esbjerg Taekwondo Klub - er ganske godt tilfredse med at dyrke taekwondo i stedet for at spille på violin.

Men sådan er der jo så meget ...

Tak til Esbjerg Kommune for en flot aften!