Tilbage til 2009

Fight Club – Stævne

24/09/2010

FIGHT CLUB 4. JANUAR 2009 012kopi
FIGHT CLUB 4. JANUAR 2009 016kopi FIGHT CLUB 4. JANUAR 2009 035kopi FIGHT CLUB 4. JANUAR 2009 052kopi

(2009 - 13. jan ) Fight-Club Stævne - Solrød.

Klubbens kamphold har som de eneste i klubben ikke haft juleferie. Grunden til dette er, at der i foråret ligger en masse vigtige stævner.

D. 4/1 afholdt Solrød Taekwondo Klub et fight club stævne. Et super koncept, hvor man tilmelder kæmpere efter vægt og antal kampe. Herefter blev de matchet på bedste vis, så man fandt en masse kæmpere, der passede sammen - dvs. at man sagtens kunne matche på kryds af køn og alder. Kæmperne valgte selv, om de ville med eller ej, men vi deltog med 8 kæmpere, der fik en aldeles positiv og hårdtslående start på 2009.

Samtidig fik vi lov til at kæmpe 3 x 2 min. hvilket har været en sjældenhed de seneste år. Det var fedt at få afprøvet for mange af de unge inden DM kvalen, hvor man altid kæmper 3 x 2 min.

Som den eneste pige skulle Gry Lorentzen kæmpe for Esbjerg. Hun deltog her for første gang til et stævne. Gry blev desværre skadet ind i 3. omgang og måtte udgå. Indtil da havde hun kæmpet en rigtig flot kamp, hvor hun fik fornemmelsen af at være på en bane og hun fik samtidig scoret lidt point på sin modstander.

De 7 drenge havde taget fighterindstillingen med og det skulle gå dem således:

Thomas Henriksen:

.. var til sit 2. stævne og kæmpede 2 kampe. I første kamp vandt han sin første kamp nogensinde. Han fik virkelig nogle gode point ind efter flotte sparkeserier. I anden kamp tabte Thomas til en bedre modstander, men han gav aldrig op. Den dreng har fightervilje!

Niels Lynghede:

Niels - The Ninja… Niels har med sin hurtighed og sine bevægelser en stor fordel. Det fik han med fordel udnyttet og vandt overbevisende sin første kamp. Desværre trak Niels´ anden modstander sig, så det blev desværre kun til en enkelt kamp, men med sejr.

Rune Pedersen:

..havde i alt 4 kampe, som alle blev vundet. Der var aldrig rigtig tvivl om udfaldet i Runes kampe, hvor han virkelig fik vist, at han har fået meget større overblik i sine kampe. Samtidig fik han mulighed for at prøve nogle ting af i kampene, som der ikke altid er plads til, når man stiller op i andre turneringer.

Henrik Weltz:

.. vandt i alt 3 kampe, den 4. modstander trak sig. Han fik som Rune også prøvet nogle ting af. Henriks vilje og overblik er ikke til at tage fejl af, samtidig har han en fantastisk rækkevidde i forhold til sine modstandere. Dagens tætteste opgør havde han mod klubkammeraten Nick.

Nick Østerhoff:

.. klubbens nye dreng skulle for første gang kæmpe for Esbjerg. Han trak i første kamp dagens hårdeste modstander i gruppen. Der blev gået til stålet fra start til slut og her blev dagens fighter fundet, super indstilling!! Efterfølgende kamp blev vundet på vilje, simpelthen fordi Nick, trods skader, bider tænderne sammen og fortsætter. 3. kamp var mod en klubkammerat. Herefter blev Nick smidt direkte ud i 4. kamp. Denne kamp gik vi ikke sejrrigt ud af… desværre ikke helt fair at kampen endte i en Sudden Death. Det var på dagen nok den eneste tvivlsomme dommerafgørelse, vi havde imod os, hvilket må siges at være flot, da stort set ingen dommere var uddannede! Denne kamp var Nicks :)

Peter Thomsen:

.. Peter havde på dagen 2 modstandere. I første kamp kæmpede Peter rigtig fint, og denne gang med en meget bedre stand og et bedre overblik, hvilket havde stor betydning for udfaldet, som endte med en sejr. Desværre var Peter for skadet til at kæmpe sin anden kamp.

Rasmus Basse Antonsen:

..havde på dagen 4 kampe. Rasmus, der har kæmpet i junior klassen under et år, mødte på dagen en kæmper på 21 år, en pige og en juniorlandsholdkæmper. 1. kamp var mod en jævnaldrende, hvor de havde en rigtig flot kamp, der var dog aldrig tvivl om, at sejren skulle gå til Rasmus. Rasmus sejrede også på flot vis mod både pigen og den 21 årige. Kampen mod juniorlandsholdskæmperen var rigtig god og seværdig. Rasmus tabte på dagen til en bedre kæmper, men gav aldrig op. Absolut Rasmus´ bedste stævne det seneste år!

TUSIND TAK til Solrød Taekwondo Klub for invitationen. Vi havde en kanon dag blandt andre klubber, glade mennesker og til et super arrangement. Det er virkelig anbefalelsesværdigt for andre at deltage i sådan et stævne – og så var det en god start på 2009!

MVH/Heidi Jepsen