Tilbage til 2008

B&T 310508

24/09/2010

(2008 - 31. maj)
Det blev i alt til 13 medaljer til Esbjerg Taekwondo Klub – ikke så ringe endda, vel?

Vores naboer her i Esbjerg havde inviteret til et veltilrettelagt Begynder- & Talentstævne på en flot solskinsdag og Esbjerg Taekwondo Klub stillede denne dag op med i alt 16 kæmpere fordelt på 13 helt nye og ”grønne” kæmpere i Begynderrækken samt 3 kæmpere tilmeldt i Talentrækken.

Det var varmt – ja. Der lugtede ifølge københavnerne ikke af fisk – nej. I bund og grund var vejret mest til strandvejr – ja. Men når det nu skulle være, at der var stævne, så var det jo godt og glædeligt, at humøret var i top efterfølgende ved evalueringen hos trænerne, der mente, at alle kæmperne havde ydet en rigtig god og solid præstation på denne dag.

Som altid var det ligeledes glædeligt at se, hvordan alle vores unge mennesker kom godt ud af det sammen – I stod sammen, I heppede vildt godt på hinanden, I støttede, hjalp og trøstede, når det var nødvendigt og det er sådan, det skal være i en klub som vores. TAK for det alle sammen.

Også mange TAK til de ”gamle”, der på så flot vis tog sig af alle de helt nye, der denne dag skulle stå i ringen for første gang – og derfor sikkert var godt nervøse. Lad det være sagt med det samme: I klarede det fantastisk godt alle sammen!

Også en TAK til Heidi Jepsen, ungernes hønemor, der var landet i lufthavnen kl. 03.00 om morgenen efter en forretningsrejse fra Bangladesh. Hun kom som den største selvfølgelighed (og med jetlag) til stævnet fra morgenstunden og var der til kl. 1500, hvorefter hun igen skulle til lufthavnen – denne gang dog for at flyve på ferie til Tyrkiet. Ak ja … hvem der dog …

Back to business - det blev på dagen til i alt 13 medaljer:

GULD:

Camilla Truelsen, Synnøve Feyling, Peter Thomsen og Rikke Bom-Bom Bergmann.

SØLV:

Charlie Christiansen, Andreas Gregersen, Rune Pedersen og Rasmus Yang Bjelke.

BRONZE:

Diana Lengyel, Niels Lynghede, Rasmus Basse Antonsen, Jakob Kodal og Kadir Duran.

Der blev gået til den, ja - og der blev ydet herrefight og brugt knofedt af f.eks. Peter Thomsen og Charlie Christiansen, for blot at nævne nogle af de mange gode præstationer – de mange begyndere gjorde det over en kam rigtigt, rigtigt godt og det lover godt for fremtiden.

Trænerne Tina Sørensen, Theis Overgaard og Otto Larsen fandt efterfølgende, at det var en ”vildt god debut” til sejrsvante Rasmus Bjelke, der på dagen for første gang stillede op i Juniorklassen. Som altid totalt uimponeret og i sin sædvanlige aggressive og publikumsvenlige stil, hvor der specielt i semifinalen blev vist tekniske raffinementer af høj klasse. I finalen, som blev tabt 7-9, fik hans dygtige og rutinerede modstander en række hurtige (læs: billige) point - ja, faktisk selv da han faldt, fik han point (?), men det tog Rasmus med et smil. I dag var det bare vigtigt at være med og prøve Juniorklassen af.

Dagen sluttede ganske godt af for 2 af kæmperne, idet både Rikke Bergmann og Rasmus Bjelke begge fik tildelt en ”Fighterpokal” for deres gode, gedigne indsats på dagen – flot gået og TILLYKKE. Til Rikke Bergmanns finalekamp skulle man dog ikke komme for sent - på under et minut havde Rikke Bom Bom Bergmann sejret med 7 p.

Som altid (næsten) har disse stævner det med at trække ud – og det bliver sent, før man kan komme hjem. Helt så sent som i Munkebo blev det dog heldigvis ikke:). Rart var det også ved dette stævne, at der blev talt klart, højt og t-y-d-e-l-i-g-t af vedkommende, der sad ved mikrofonen hos arrangørerne og fortalte om næstkommende kampe – tak for det.

Flot gået, kære medlemmer af Esbjerg Taekwondo Klub – vi håber også, at I alle sætter pris på det store arbejde, som Heidi Madmor og Ole Altmuligmand lægger for dagen.

Se, de bør jo vinde hver gang – nemlig anerkendelse og respekt for det store og uselviske arbejde, de gang på gang udfører!

TAK for denne gang!

ETK

(billeder længere nede ...)

++

(før Stævnet)

Begynder- & Talent Stævne i Esbjerg d. 31. maj 2008.

Ja, så er tiden igen inde til et begynder- & talentstævne, hvor en hel del helt nye kæmpere denne gang får lov til lige at snuse lidt til atmosfæren i ringen - spændende for dem alle.

Stævnet bliver afholdt i Badminton Centret v/Grådybet (lige ved svømmehallen/fitness.dk) lørdag d. 31. maj og de indledende runder begynder kl. 09.00.

Esbjerg Taekwondo Klub stiller denne gang med mange og helt nye kæmpere. Af de i alt 16 tilmeldte kæmpere stiller 13 kæmpere op i begynderklassen, mens 3 kæmpere stiller op i Talentklassen.

Kom og hep på dine klubkammerater - specielt de helt nye, der på dagen i forvejen sikkert er godt nervøse, kunne godt trænge til lidt opbakning og opmuntring?

Tina Sørensen, Theis Overgaard og Otto Larsen får travlt med at sekundere de mange kæmpere - Heidi Jepsen er desværre ikke med, da hun er på forretningsrejse i Bangladesh, så mon ikke Jakob Larsen og/eller andre lige indtræder som sekundanter på denne travle dag?

Følgende kæmpere deltager for Esbjerg Taekwondo Klub:

Talentklassen:

Rikke Bergmann Jun 63+

Rasmus Basse Antonsen Jun 55-63

Rasmus Yang Bjelke Jun 48-55

Begynderklassen:

Diana Lengyel P 35-40

Thomas Henriksen D 30-35

Niels Lynghede D 35-40

Rune Pedersen D 40-46

Morten Hansen D 40-46

Henrik Weltz D 46-52

Camilla Truelsen Jun 55-63

Synnøve Feyling Jun 63+

Peter Thomsen Jun 55-63

Jakob Kodal Jun 55-63

Kadir Duran Jun 55-63

Charlie Christiansen Jun 63-73

Andreas Gregersen Jun 63-73

Vi håber på et godt stævne - held og lykke til jer allesammen.