Tilbage til 2007

Wond Cph 2007

24/09/2010

2007 privat 001
2007 privat 003 2007 privat 004 2007 privat 006

Det blev sådan en lidt ØV dag i Valby d. 18. august for Esbjerg Taekwondo Klub .. ikke alle kom i kamp, problemer med en bane og et brækket håndled :(

På bane 4, hvor vi som klub desværre havde en del kampe, var der dagen igennem - og specielt fra morgenstunden - store problemer, når der skulle gives points.

Ganske ofte blev 1 point "omsat til 2 eller flere points på tavlen" og det led en del kæmpere/klubber under .. der var derfor forståeligt nok stor frustration at spore hos flere af klubberne og det var i bund og grund rigtigt synd for flere klubbers kæmpere.

Den danske mester Rikke Bergmann kom slet ikke i kamp. Meget, meget ærgerligt for både Rikke "BOM BOM" Bergmann og klubben. Det er godt nok synd for Rikke, at hun så ofte må nøjes med at "se på"!

Resultaterne for Esbjerg Taekwondo Klub blev:

Rasmus "Basse" Antonsen - sølv

Ronni Kruse - bronze

Charlotte Bjelke - bronze

Rasmus Antonsen kæmpede et par gode kampe, men modstanderen i finalen, der også undervejs havde slået Ronni Kruse ud af turneringen, var dog en tand for skrap og Rasmus tabte finalen med cifrene 2-9, hvilket resulterede i en sølvmedalje.

Som Heidi Jepsen ganske godt efterfølgende udtrykte det, var der ved dette stævne tale om: "Learning by doing".

Rasmus har de basale og fundamentale færdigheder i orden. Rutinen og overblikket får han logisk nok kun ved at deltage ved de større stævner ... og dette stævne var således et af dem. Hans tid skal såmænd nok komme ... yepper!

Den danske mester og landsholdskæmperen Charlotte Bjelke kæmpede faktisk noget af det bedste, som man har set fra hendes side i flere år - her i denne vægtklasse (-51) som ligger noget mere naturligt for hende. Faktisk kæmpede hun en rigtig god semifinale mod en tysk kæmper og lå sent i kampen ved føringen 9-8 til at vinde, men desværre gik der helt koks i det fra pointdommernes side og hun blev dermed frataget chancen for at møde EM sølvvinderen fra Bonn 2006 (Hanna Zajc) i finalen.

Protester fra sekundantens side over den fejlagtige pointsfordeling affødte et minuspoint. Charlotte tabte 10-11 og var i øvrigt så uheldig at brække sit håndled i løbet af kampen - 6 uger med hånden i gips venter nu.

Den lokale TV station "The Voice" optog fra stævnet - Charlotte blev interviewet/optaget og efter sigende bliver denne udsendelse sendt fredag d. 24. aug.

Med venlig hilsen

ETK

 

+

(Før stævnet)

Wonderful Copenhagen 2008

Esbjerg Taekwondo Klub tager afsted til stævnet i København d. 18. august 2007 med 5 kæmpere.

Trænerne Tina Sørensen, Heidi Jepsen og Otto Larsen har til det store og spændende stævne udtaget:

Sabina "Bins" Pedersen JD -42

DM vinder Rikke "Bom-Bom" Bergmann JD68+

DM vinder Charlotte Paik Bjelke SD -51

Rasmus "Basse" Antonsen DR -58

Ronni Kruse DR -58

Desværre er Jakob Larsen skadet og kommer ikke med - noget kan tyde på en længere pause, men vi håber alle det bedste.

Ligeledes er DM vinder Rasmus Yang Bjelke, der ellers har gjort rent bord i hele 2007, heller ikke med, da han desværre er langtidsskadet.

Med venlig hilsen

ETK