Tilbage til 2007

Påskelejr 2007

24/09/2010

DSC01862 mindre
DSC01885 mindre DSC01896 mindre DSC01901 mindre DSC01923 mindre

Fra torsdag d. 5. til søndag d. 8. april var Esbjerg Taekwondo Klub taget til Hellehallerne for at træne/hygge og så ellers lave lidt fis og ballade på dette års påskelejr.

Følgende var med: Rasmus Basse Antonsen, Mette M. Larsen, Charlie på sin Harley, Michael the Man, Sabina Binse Pedersen, Rikke "BOM-BOM" Bergmann og Christian Flindt. Om lørdagen fik vi selskab af selveste Line BB. Jensen og Dijana *D* Ivanisevic.

Torsdag ankom vi friske til Hellehallerne, klar til en masse sjov. Der blev trænet fællestræning med bl.a Christian Flindt som træner.

Om aftenen var der lygtefodbold, hvilket Esbjerg havde glædet sig meget til, men da vi fandt ud af, at det var for personer der IKKE var konfirmeret, hoppede Basse (som den eneste) stadig af glæde. Som et alternativ valgte vi i stedet at stille op i volleyball turneringen, hvor Brian fra Ikast hjalp os med at danne et hold. Vores mål var at vinde så få kampe som muligt, hvilket også lykkedes, da vi tabte alle vores kampe STORT!

Efter turneringen kom Belgien og humøret blev en del højere og vi var klar til en lang nat, men så kom skuffelsen: SENGETIDEN VAR KL. 22.30!!!!

Fredag var vi alle klar til at træne. Da vi kom fra træning, trætte og ømme i vores lemmer, var Heidi og Ole Antonsen og Heidi Jepsen kommet. Resten af fredagen forløb stille og roligt, men til aftensmaden kom Michael i sit store ES og var helt oppe at køre over et trick, han kunne. Alle fra Esbjerg var flade af grin over Michaels store dansetrick, som man så meget mere til i løbet af lejren.

Lørdag morgen kom Line og Dijana på lejren. Vi hoppede alle på en træning med Lee og brændte noget af vores krudt af (men ikke alt, vi skulle jo også holde til festen om aftenen :) Efter træningen var Dijana, Bins og Basse klar på svømmehallen med dem fra Belgien, hvor der blev lavet kolbøtter i lange baner fra vipperne.

Om aftenen var vi klar til fest, hvor Heidi J, Tina, Jonna og Lisa kom for at ”Fyre den af og give et godt show” med alle os andre på dansegulvet. Denne gang blev det HEEELT til kl 01:00, før vi skulle i vores soveposer!! WOW :)

Søndag morgen vågnede vi friske til morgenmad. Derefter var der aikido, hvor Dijana, Michael og Rikke ”Bom-Bom” trænede med. Derefter pakkede vi og alle trænede fælles træning. Efter det var Esbjerg klar til hjemrejse, hvor Steen B. kom og hentede os. Vi ankom til klubben kl. 15:30.

Tak for en super god tur med sjov og ballade alle sammen.

Tidlige julehilsener, påskebryg og sommerøls hilsener:

DIJANA OG

BINS