Tilbage til 2007

Mestrene blev fejret!

24/09/2010

07 tobakken

Sidste års jyske og danske mestre under 18 år var fredag d. 19. jan 2007 inviteret på "Tobakken".

I år deltog i alt 128 mestre for året 2006, og mange havde deres forældre med!

 

Fra Esbjerg Taekwondo Klub deltog:

Rasmus Yang Bjelke, jysk mester.

Sabina Kaae Pedersen, dansk mester.

Rikke Bergmann, jysk og dansk mester.

Jakob Larsen, dansk mester.

Camilla Sandholdt, jysk mester, måtte desværre melde afbud pga. sygdom.

Heidi Jepsen deltog som træner, Finn og Lone Larsen samt Claus Bjelke deltog som supporters J

 

Traditionen tro startede arrangementet med at Knud Jäger Andersen, Kulturudvalgsformand, holdt en længere tale. Faktisk lidt for lang hvis man spørger de unge mennesker!

Dog fik vi egentlig en hel del sjov ud af det alligevel. Alle de inviterede sad nemlig i selve salen til dette arrangement. Til trods for det kiggede Knud Jäger Andersen altid op på første og anden etage, når han snakkede ud til de fremmødte.

Rasmus Bjelke var ret overbevist om, at det var fordi, teksten kulturudvalgsformanden læste op fra stod på bagvæggen.

Herefter var der mad – og samtidig det, vi alle havde været lidt spændte på – underholdning!!

Hold da op! Manden lagde ud med at køre på ethjulet cykel. Der blev grinet højlydt - af alle fremmødte under 7 år (og dem var der vel ti af)!

Undertegnede overvejede for et par år tilbage at meddele Esbjerg Kommune, at de kunne have lejet Rasmus Bjelke til at underholde for den halve pris, og jeg var på dette tidspunkt ret sikker på, at de IGEN havde begået en fejl ved ikke at gøre det!

Rikke Bergmann og Jakob Larsen syntes, at det kunne have været helt fint, hvis han var kommet til at køre ud over scenekanten.

Heidi Jepsen og Sabina Pedersen blev hurtigt enige om, at Lennart Theilgaard måtte være indeni den klovn – de har i hvert fald lige dårlig humor!

Men men men… efter "klovnens" cykelshow skete der ting og sager. Han fik pustet en mega ballon op, og lavede et ballonshow, som tidligere blandt andet har været set i "Scenen er din". Manden var altså selv indeni ballonen og hoppede rundt som en gal. Noget både børn og voksne grinede en hel del af. Selv Rasmus Bjelke fandt det SVEDIGT, så det må siges at være godkendt! – Efter denne seance var Heidi og Sabina sikre på, at Lennart Theilgaard befandt sig inden i den mand!

Herefter skulle overrækkelsen af diplomet og gaven – et gavekort til Esbjergs Cityforening på kr. 100 – uddeles til alle udøvere, hvor man klubvis blev kaldt op på scenen.

Aftenen sluttede herefter og alle kunne forlade "Tobakken" – de fleste et fortjent gavekort rigere!

 

Tak for en hyggelig stund til jer alle.

Håber vi tager lige så mange mesterskaber i år, så vi skal hyldes igen til næste år

Højt Kihap fra Heidi Jepsen