Tilbage til 2007

Fyn Open 2007

24/09/2010

07 odense bt 004
07 odense bt 006 07 odense bt 007 07 odense bt 008 07 odense bt 011 07 odense bt 012

(Efter stævnet)

Det blev i alt til 4 medaljer til Esbjerg Taekwondo Klub ved weekendens Begynder- & Talentstævne i Odense, hvilket var ganske godt!

 

Guld: 2

Camilla Barbie Sandholdt

Rasmus Basse Antonsen

Begge var på dagen flyvende og viste lige præcist det, som vi har manglet ved nogle tidligere stævner – overblikket. Der er ingen tvivl om, at de begge har et stort talent, men på denne dag var der absolut spark i benene. Super fedt at det hele flasker sig for netop de 2, der begge er gode til at give den "en skalle" til træningerne. Velfortjente guldmedaljer med 3 vundne kampe for begges vedkommende.

Sølv: 1

Michael Madsen

Michael skulle på denne dag nærmest kickstartes for at komme i gang. Det kostede desværre sejren i første kamp, hvor Michael nærmest ikke fik løftet benene. Derefter var Michael klar til en kamp om sølv og bronze. Han havde heldigvis fundet ud af, at benene skulle op på vesten for at man kunne score point … smart tænkt, Michael ... og derfor vandt Michael med masser af gejst denne kamp overbevisende.

Bronze: 1

Jakob Cowboy Kodal

Sikke en overraskelse!! Jakob var for første gang til stævne og udviste stor vilje og gejst - lækkert! Han vandt sin første kamp overbevisende med hele 9 – 2 og det var virkelig flot! Desværre tabte han anden kamp med modsatte resultat, men til en kæmper der var en tand bedre. Godkendt Jakob, flot indsats!!

Derudover havde vi hele Tjæreborg banden med - bestående af: Brødrene Weltz ( Henrik (storebror) og Thomas (lillebror)) og Rune Pedersen.

De 3 drenge er alle nye og de kan helt sikkert drive det til mere.

Thomas fik nok det, man kan kalde dagens dårligste lodtrækning. Han mødte i alle 3 kampe nogle noget mere rutinerede modstandere, som egentlig ikke burde kæmpe i begynder klassen. Den ene havde sågar fået dispensation til at kæmpe begynder fra talent klassen, hvilket ganske enkelt ikke burde kunne lade sig gøre!!!

Thomas viste (lige som til træning) fightervilje og god indstilling og tog det med oprejst pande. Rune tabte begge sine kampe, men det må siges, at han er kommet noget længere end til sidste stævne, bl.a. fik han scoret nogle flotte point.

Henrik fik i sine første kampe absolut også noget at kæmpe for, da han tabte til nogle dygtigere modstandere. I sidste kamp var det dog Henrik, der flot tog revanche - og vandt sin kamp på 7 points reglen, FLOT Henrik!

Tak for en god dag i Odense.

På vegne af kamptrænerne, Heidi Jepsen

 

++

 

(Før stævnet)

Esbjerg Taekwondo Klub til Puljestævne i Odense d. 29. sep. 2007

12 kæmpere fra Esbjerg Taekwondo Klub tager til stævne i Odense tidligt lørdag morgen ved 05-tiden.

Trænerne Tina Sørensen, Heidi Jepsen og Otto Larsen har udtaget følgende kæmpere til Begynder- & Talentstævnet: Rune Pedersen, Thomas Weltz, Henrik Weltz, Michael Madsen, Jakob Kodal, Camilla Truelsen og Synnøve Feyling, som alle er tilmeldt i Begynderklassen, mens Rasmus Basse Antonsen, Sabina K. Pedersen, Camilla Sandholdt, Rikke BOM BOM Bergmann og Jakob Larsen er tilmeldt i Talentklassen.

Rasmus Bjelke er desværre - nu på 5. måned - langtidsskadet og er kun ivrig hepper og tilskuer.

I skrivende stund lader det desværre også til, at der kommer til at mangle modstandere til nogle af kæmperne fra Esbjerg Taekwondo Klub ved stævnet, hvortil ca. 185 taekwondokæmpere fra det ganske land er tilmeldt.

Trænerne og kæmperne fra Esbjerg Taekwondo Klub ser frem til et godt og spændende stævne, hvor specielt de unge begyndere kan få prøvet kræfterne af.

Det ville jo også være rigtigt dejligt, om mange forældre/tilskuere ville tage turen med til Odense og hjælpe de unge og sikkert også godt nervøse kæmpere? De får helt sikkert brug for enhver form for hjælp og støtte, de kan få.

Der var desværre ikke tilslutning nok til den fællesbus, der blev arbejdet på - derfor er der nu aftalt afgang i private biler fra klubhuset lørdag morgen kl. 05.00.

 

PS: Det ville være rart at se "nye forældre", der bød sig til at køre :) ? Det er faktisk en rigtig rar fornemmelse at hjælpe til i en klub, hvor man straks mærker og fornemmer, at de unge mennesker har det så godt med hinanden samt med deres entusiastiske trænere? Det er faktisk en oplevelse ... prøv det ..?

 

Med venlig hilsen

ETK/CB