Tilbage til 2007

B&T Munkebo

24/09/2010

DSC02393
DSC02399 DSC02400 DSC02401 DSC02403 DSC02405

Begynder- & Talentstævne Munkebo d. 27.01.07.

"FYN er fin", siges der - og vi så da også mange pæne huse, skarpe sving, flot vinterlandskab .. i hvert fald så meget, som mørket nu tillod os at se på dette ukristelige tidspunkt om morgenen, hvor vi helt febrilsk ledte efter stedet, hvor vi skulle være. Det var mørkt, møj så mørkt ..! GPSeren var søvnig og gad åbenbart ikke hjælpe os på vej, så ad omveje fandt vi langt om længe frem til Munkebo Idrætshal. Der var åbenbart flere hold, der ikke kunne finde stedet .. thi hi .. !

Vi ankom til et pulje Begynder- & Talentstævne med "alt for mange deltagere", så er det vist sagt!

Dette kan i bund og grund kun være positivt for vores sport - men med kun 3 baner og 324 kampe, så bliver dagen altså for lang. Det er også synd for mange af de børn, som man har med .. man ser mange passive børn og det kan absolut ikke være befordrende for vores sport, at man bare sidder der i en hal i så mange, mange timer ..!

Vi kom først fra hallen kl 21.30 og der ventede en lang tur hjem.

Fyn er fin - og det var da også hjælpsomme og flinke folk, der arrangerede stævnet. MEN, når det nu er sagt, så bør og skal man på en eller anden måde i fremtiden sørge for, at den slags stævner IKKE varer så længe .. det er simpelthen dræbende .. GAB GAB!

Fra dagens start var stemningen dog helt i top og det var igen igen igen dejligt at se alle de "gule", der mødte op for at bakke op omkring holdet og heppe. I takt med forsinkelserne og de mange kampe blev kamptiden i løbet af dagen forkortet fra 2 x 2 minutter til 2 x 1.5 min. - ellers var vi nok stadigvæk ikke kommet hjem!!

Ved dette stævne havde vi 9 kæmpere med - desværre kom Rikke Bergmann ikke i kamp, da der ikke var modstandere til hende. Det er åbenbart ikke kun i ETK, at vi ved, hvor frygtindgydende hun er!!

Ellers klarede vores kæmpere sig således ... som nedenfor beskrevet og kommenteret på skrift til baglandet i ETK af Heidi Jepsen og på vegne af trænerteamet bestående af Tina Sørensen, Heidi Jepsen og Otto Larsen.

 

Begynderklassen:

SØLV: Michael Madsen, Drenge +66

SØLV: Camilla Truelsen, JRD 55/63

Ingen medalje: Steffen Pham, Drenge 40/46

Ingen medalje: Synnøve Feyling, JRD +63

Talentklassen:

GULD: Rasmus Yang Bjelke, Drenge 40/46

GULD: Rasmus "Basse" Antonsen, Drenge 52/58

GULD: Camilla Sandholdt, JRD 49/55

BRONZE: Ronni Kruse, Drenge 46/52

 

Michael Madsen var denne dag til sit absolut første stævne, så det var ikke sommerfugle i maven, der manglede. Michael gik meget friskt til sagen og vandt 2 af sine første 3 kampe. I Michaels sidste kamp trak modstanderen sig, hvilket resulterede i en flot of velfortjent sølvmedalje. Der var ikke noget at sige til, at Michael efterfølgende var pavestolt!

Camilla Truelsen var til sit andet stævne, dog en vægtklasse højere end ved sit første. Camilla kom lidt sløjt fra start, hvilket man ikke har tid til, når man kun kæmper 2 x 1.5 min. Camilla kom bagud efter første omgang. Pludselig viste det sig, at Camilla var lidt af en kriger, så hun fightede på livet løs for at komme tilbage i kampen - og det gjorde hun. Faktisk stod der 2-2 med 10 sek. tilbage, da vores kriger angreb og lavede nogle flotte spark til vesten, men det så dommerne desværre ikke - faktisk så de desværre lige netop det spark, modstanderen lavede i sidste sekund - ØV, ØV og atter ØV! Men sikke en fight, Camilla - det var lækkert at se :)

Steffen Pham, der har været "ude af gamet" et stykke tid, var igen på banen ved dette stævne. Når man så tænker på, at det blot var hans andet stævne, klarede han sig utroligt flot. Der var 15 tilmeldte i hans klasse og Steffen vandt 2 ud af de 3 kampe, han skulle kæmpe i sin pulje. Faktisk kunne Steffen sagtens have kæmpet sig videre fra sin pulje, men han troede, at han kæmpede mod en pige i sin kamp nr. 2 - og han kunne ikke lide at sparke "hende". Først efter kampen viste det sig, at det altså var en knægt - bare med meget langt hår :). Godt gået, Steffen - vi glæder os til at følge dig til de Jyske Mesterskaber!

Synnøve Feyling var på dagen til sit allerførste stævne og skulle om aftenen deltage i et bal på Statsskolen, så for at hun kunne nå det hele måtte een - og vi siger ikke hvem - fedte gevaldigt for at hun kunne komme på banen noget før. Synnøve virkede utrolig tændt, når man tænker på, at det var første stævne, som hun deltog i. Hun mødte nogle kæmpere, som havde prøvet det før - til trods for det kæmpede hun godt op med alle sine modstandere og scorede nogle ret flotte points. Synnøve måtte med et "æg" på foden (efter nærkontakt med en albue ..) trække sig fra sidste kamp og med et bal forude om aftenen, var det nok et klogt valg. Godt gået, Synnøve ..!!

Rasmus Yang Bjelke - eller Mr. Overblik - havde vi på denne dag rykket en klasse op på grund af manglende modstandere i den oprindeligt tilmeldte klasse. Rasmus var opmærksom på, at de tungere drenge ville blive hårdere at bokse med, så aftalen var fra start, at vi sammen måtte holde overblikket og arbejde på hans lynhurtige teknikker - specielt Danmarks hurtigste dwit, som sidder i denne knægts højre ben!! Rasmus kæmpede fra start 2 supergode kampe, hvor der aldrig var tvivl om udfaldet. Den 3. kamp stod mod den danske mester i denne klasse, men en spændt Rasmus holdt hovedet koldt og kørte en flot sejr hjem, faktisk var sejren aldrig i fare. I kamp nr. 4 trak modstanderen sig uden kamp - det tror da pokker. Meget flot fight, Rasmus - specielt med det in mente, at du havde ekstremt lidt pause mellem dine kampe!!

Rasmus "Basse" Antonsen - drengen, der altid kæmpede kontra - engang! Den historie er gammel, for nu er sagen en helt anden. Træner Tina Sørensen formåede igen at få drengen op i det rigtige gear, hvilket resulterede i, at Basse mente, at hans modstander var færdig som popsanger! Det var han, for i anden omgang vandt vores Bassemand på 7-points reglen. Meget flot - da han vandt over en modstander, der ellers kæmpede med alt det, han havde.

Camilla "Barbie" Sandholdt havde heller ingen modstandere i sin egen klasse - eller over sin klasse for den sags skyld. Derfor blev det besluttet at kaste hende ud i hendes første Junior stævne. Første kamp var superflot og blev vundet med 7-0. I sin anden kamp stod hun over for en bedre modstander, men Camilla holdt overblikket, gik virkelig til sagen som om hun altid havde kæmpet i Juniorrækken. Fortjent guldmedalje - lækkert!

Ronnie Kruse, som jo stadigvæk er begynderkæmper, kæmpede ufortrødent i Talentrækken. Her fik han modstand og ikke mindst GAV han modstand! Ronni vandt 1 kamp og tabte 1 kamp - dette var desværre ikke nok til at få ham videre til finalen, men det rakte dog til en fortjent bronzemedalje. Det må give blod på tanden op til de Jyske Mesterskaber, Ronni ..?

Talenterne viste virkelig, hvorfor de kæmpede i Talentrækken og efter stævnet var det 3 meget stolte trænere med en flok stolte elever. Stolte over at det trænerne har arbejdet på, bliver udført på banen - det lover rigtigt godt! Vi er ikke bare stolte over de flotte resultater, men vi er stolte af Esbjerg Cheong Yong. Vi er hamrende stolte over, at der er så mange, der finder tiden til at komme og heppe, hjælpe til og støtte. Dejligt når man inde fra banen kan se en kæmpe gul flok, både forældre, venner og holdkammerater.

Og Heidi Jepsen fortsætter:

Tak for en super dag til alle og specielt TAK til Lisa for at hjælpe med at holde styr på, hvem der skal i kamp og gøre dem klar, til Ole-far for at holde styr på udstyr med videre og til Køllefar, som altid har styr på kampnumre, sedler i forbindelse med stævner etc ..

Esbjerg Taekwondo Klub blev "mest vindende klub i Drengerækken og i Junior Damerækken" - faktisk de eneste rækker, vi havde kæmpere i ... det gav os samlet en 6. plads ud af 42 deltagende klubber .. KLAP DOG JER SELV PÅ SKULDEREN, kære kæmpere ..?

MVH

ETK