Tilbage til 2006

4. dan - Flindt

24/09/2010

HPIM0467

Den populære træner i Esbjerg Taekwondo Klub - Christian Flindt - var i weekenden til graduering i København og det gik rigtigt godt, da han med glans bestod gradueringen til 4. dan, der er en mestergrad.

Christian Flindt er her .. og der .. og alle vegne. Er han ikke i Esbjerg for at passe sine studier - eller selv træne - tja, så er han enten dommer eller stævneansvarlig et eller andet sted i ind- eller udlandet.

Christian Flindt har mange jern i ilden og er bl.a. en meget habil, troværdig og ivrig debattør - ganske ofte har han forfattet artikler til specielt Dansk Taekwondo Forbunds blad og han går ikke af vejen for en rask diskussion, hvis han mener, at noget bør eller kan gøres bedre ... og hvis det fremmer det, som han mener, er det bedste for den store lidenskab og interesse han har - nemlig TAEKWONDO!

At han så også deltager i en del møder i Forbundet og i øvrigt er primus motor for diverse projekter i DTaF regí kommer vel ikke bag på nogen - man kan altså kun tage hatten af for en mand, der seriøst og uselvisk lægger så meget energi og sjæl i det, han foretager sig ... og som man efterfølgende ved kommer den menige taekwondo interesserede til gode.

Bag kulisserne er han altid aktiv og i gang - er der ikke det ene, tja .. så er der noget andet. Hvem husker ikke den fremragende fjernsynsudsendelse i forbindelse med "Kåring af Årets Sportsnavne 2005"? Ved den lejlighed - og i en direkte tv udsendelse - gav det danske opvisningshold "Danish Taekwondo Demonstration Team" en flot og tempofyldt opvisning ... og lederen af teamet?

Nemlig - godt gættet: Christian Flindt.

En ildsjæl har fået sin mestergrad - Christian Flindt, 4. dan.

Fra ETK skal hermed lyde et stort TILLYKKE, godt gået Christian.

Med venlig hilsen

ETK